Politikere ynder at kalde folkemødet for ’Den politiske Roskildefestival’, men det minder nu mere om et dyreskue. Og det er en ros.
Hvorfor?
Folkemødet har slet ikke den coolness som Roskildefestivalen har – og tak for det. Her er det ikke særlige backstage-områder og en særlig dress code, hvis man vil se ’rigtig’ ud. Folk kommer, som de er, i neonfarvet regntøj om nødvendigt og behagelige sko. Der er intet opstyltet eller undergrundsagtigt over Folkemødet, som de fleste oplever det.
Samtidig er det hyggeligste ved Folkemødet egentligt bare at drysse rundt, falde i snak og tjekke yveret eller fedtprocenten i mælken hos de udstillede dyr. Undervejs støder man på kendiser i kondisko, som man nikker til, som man ville gøre til den borgmester, som man ved hvem er, men egentligt ikke kender. I regn dufter det hele af våd flis, i sol af pølser og om aftenen lyder det som vikingefest i Uldum. Det er simpelthen så nede på jorden, at den største skeptiker må overgive sig, når man står der. Men der også den mindre uskyldige side af Folkemødet. Den del, der er business, elite og magthierakier.
Hvad laver de?
De er gået under cover i let afslappet tøj. Man skal ikke forveksle dem, med de ’spidse sko’-typer, der rent faktisk tilbagelægger Folkemødet i jakkesæt og med mobilen limet til hånden. De er bare bureau-typer. Næ, de store kanoner går i sneakers (i deres verden forsvandt ordet ’kondisko’ med 80erne) og måske en striktrøje, eller skjorte med opsmøgede ærmer – for kvindernes vekommende kjole og sneakers. De deltager i paneldebatter om kloge emner, hilser og smiler venligt til folket, som de også gerne tager en snak med, så sig bare ’dav’ til dem!
Men om aftenen forsvinder de fra dyreskuepladsen og ind i den lukkede eliteklub, hvor man indtager gourmetmiddage med vinmenuer og sidder ved borde med dug på ved nøje sammensatte borde. Om natten dukker nogle af dem op igen på Allinges hot spots, mens andre trækker sig tilbage i sommerhuse og på hoteller. De er der typisk ikke til hele Folkemødet, men de viser flaget, deltager i debatten og netværker der, hvor det giver mening. Og så er de væk igen. Det gør ikke noget.
Kan alle være med?
Med undtagelse af virkeligt fattige mennesker, så ja, hvis man prioriterer det. Hvis man tager med fly fra Aalborg til Bornholm, bor i telt en uge, hvor man så både kan se øens mange turistattraktioner og besøge folkemødet, så koster det ca. det samme, som når en Københavner-familie med to børn tager en forlænget weekend i Legoland med hotel. Men der er også billigere løsninger, hvis man holder avis, går på højskole, er medlem af forskellige organisationer eller på anden måde er en del af et større fællesskab. F.eks. kan man starte med en en-dags-tur. Spørger man folk, så prioriterer de det som en ferie. Det skal dog siges, at man skal være godt til bens, for Bornholm er bakket, brostensbelagt og i regn pakket med et tykt lag flis.
Hvad med dem, der ikke kan komme med?
Man kan følge med i medierne. Begge store tv-kanaler tæppedækker Folkemødet med alle deres sædvanlige programmer plus særudsendelser, interviews og reportager. Det ærgerlige er, at det faktisk ikke er alle de gode debatter og sociale arrangementer, men mere de ret kedelige hovedtaler og talere. Det er ude i teltene, gårdhaverne og på bådene, det sker. Men mange livestreamer deres egne arrangementer. Det er dog lidt mere kringlet at finde ud af, hvor og hvornår, det sker. Og de sociale medier er ubrugelige som vidensbase i de dage, Folkemødet løber af stablen, (#fmdk), for de flyder over med kedsommelige og intetsigende ’god stemning i teltet’-tweets. Ca. 50.000 tweets blev det til sidste år.
Er der et ’men’?
Prisniveau og logistik er på bristepunktet. Flere politikere prioriterer Folkemødet helt fra eller vælger kun at være der en enkelt dag. Og så er Folkemødet bare også business.
Det ville være mere økonomisk demokratisk, hvis det rent faktisk blev afholdt som et dyreskue i Roskilde eller Horsens. Det er afgørende, at arrangørerne ikke bare laver lommer af muligheder for pensionisten fra Als og den studerende fra Holstebro, men rent faktisk sikrer, at alle med en togbillet og et telt kan være med!
