Den tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) spillede nøglerolle i skatteskandale ved at gennemtvinge et sparekrav på 750 mio. kroner, selvom han blev advaret om, at inddrivelsessystemet EFI ikke virkede
Det er ikke alene de ni skatteministre siden 2005, der bærer ansvaret for de mange skandaler i Skat.
Den tidligere finansminister - nu McKinsey-direktør - Bjarne Corydon spillede sammen med sine embedsmænd en helt central rolle i forbindelse en fyringsrunde, som i praksis tappede Skat for manuelle kræfter i inddrivelsessystemet i de år, hvor det kuldsejlede digitale EFI-system skulle rulles ud.
Fyringerne blev gennemført selvom EFI ikke fungerede, hvilket Dansk Told- og Skatteforbund advarede ministeren om i et skrivelse med titlen ‘Skat er på katastrofekurs – der skal gribes ind nu!’
Det fortæller forbundsformand Jørn Rise til BT.
»Der blev måske sat strøm til EFI, men i praksis fungerede systemet ikke, og vi advarede blandt andet finansministeren ved at sende ham en udtalelse fra vores repræsentantskabsmøde i oktober 2013,« siger Jørn Rise.
Bjarne Corydon var formand for regeringens økonomiudvalg og finansminister, og han sad med dirigentstokken, da Finansloven for 2014 skulle forhandles hjem i løbet af efteråret 2013.
Det endte med en finanslov som pålagde Skat at spare 750 millioner kroner fra 2014 til 2017 selvom det automatiske inddrivelsessystem EFI ikke fungerede og var blevet udskudt flere gange.
Da Bjarne Corydon landede finanslovsaftalen for 2014 i november 2013 var EFI formelt set i drift, men det fungerede altså ikke.
Sparekravet på 750 mio. kroner fremgår af et referat fra et møde i det såkaldte hovedsamarbejdsudvalg i Skat, som fandt sted den 27. august 2013, og som havde deltagelse af ledelsen i Skat og medarbejderrepræsentanterne.
Her drøftedes spareplanerne, og af referatet fremgår det, at Skatteministeriet på daværende tidspunkt fik ‘faste budgetrammer på finansloven frem til 2017’ og at ‘der skal opnås effektiviseringer på næsten 750 mio. kroner i perioden 2013 til 2017’.
»Det har i høj grad været Finansministeriet, der har kørt besparelses-processerne i Skat, og ministeriet er i mine øjne medansvarlige i det her ikke mindst under Bjarne Corydon. Skatteministeriet barberede budgetterne, og på den måde tvang man Skats ledelse til at foretage effektiviseringer her og nu. Men man sikrede sig ikke, at det it-system, der skulle erstatte de fyrede medarbejdere og sikre besparelsespotentialet, fungerede,« siger Peter Skærbæk, der er professor ved Institut for Regnskab og Revision ved Copenhagen Business School.
Dermed bliver Bjarne Corydon - sammen med sin tidligere socialdemokratiske kollega Mette Frederiksen og som beskrevet i BT mandag i sidste uge - trukket ind i skatteskandalen, hvis forløb nu skal granskes af en kommission. Det var begge medlemmer af regeringens magtfulde økonomiudvalg, som blåstemplede den fortsatte sparekurs i Skat i de år, hvor EFI-systemet skulle stå sin prøve.
Som finansminister og kassemester stod Bjarne Corydon i en særlig nøgleposition, og besparelserne på 750 mio. kroner blev tvunget igennem, selvom Skat vaklede netop på grund af det uduelige EFI-system.
»Sparekravene var med til at skubbe Skat ud over kanten, og vi advarede adskillige gange om, at vi ikke kunne løfte opgaven med inddrivelser med så massive besparelser. Vi tog os til hovedet og tænkte, at det var ren galimatias,« siger Jørn Rise.
»Jeg ved også, at ledelsen i Skat i al hemmelighed rapporterede til Finansudvalget, hvordan det gik med EFI-systemet. Som jeg ser det, har Finansministeriet spillet en helt central rolle i skandalen,« tilføjer han.
Derudover fremgår det også af referatet, at Finansministeriet insisterede på, at budgettet skulle holdes, også selvom der kom uforudsete udgifter.
'Skatteministeriet forpligter sig til i perioden at afholde alle udgifter inden for de fastlagte rammer. Det gælder som udgangspunkt også for nye og uforudsete merudgifter,' står der i referatet.
Desuden stod Finansministeriet ifølge Peter Skærbæk også bag en ændret kurs i forhold til den måde, som Skat gik til opgaverne på.
Med afsæt i McKinseys anbefalinger fik Finansministeriet Skat og dets ledelse til at fokusere på måltal og budgetdisciplin i stedet for effektiv inddrivelse, mener han.
»Finansministeriet har en tyrkertro på, at hvis bare man sætter nogle performance-mål, så bliver der styr på forretningen og besparelserne kan realiseres. Men i Skats tilfælde har det været katastrofalt. I stedet for at fokuserer på kontrol og inddrivelse, så har det handlet om at opfylde måltal for afvikling af sager,« siger Peter Skærbæk.
BT har forsøgt at ringe og skrive til Bjarne Corydon, men uden at få svar.
Finansministeriet oplyser til BT, at ‘Skatteministeriet på senere finanslove blev tilført en række større merbevillinger – bl.a. i lyset af, at implementeringen af EFI viste sig ikke at forløbe som forudsat af Skatteministeriet, da analysen blev udarbejdet og finanslovforslaget for 2014 fremlagt.’
Sådan blev Corydon advaret
At det var uansvarligt at fyre i Skat, uden at EFI-systemet fungerede, advarede blandt andet Dansk Told- og Skatteforbund om i efteråret 2013.
Det skete i en skrivelse med titlen ‘SKAT er på katastrofekurs – der skal gribes ind nu!’, som blev skrevet efter et repræsentantskabsmøde i forbundet den 23. oktober 2013.
»Vi sendte skrivelsen til skatteministeren, finansministeren og medlemmerne af skatte- og finansudvalget,« siger formand i Dansk Told- og Skatteforbund Jørn Rise.
Budskabet var, at det var uansvarligt at afskedige i den situation, som Skat var i.
‘Fra forbundets side har vi aldrig været i tvivl om, at alle advarselslamper skulle tændes. Afskedigelser er og bliver det, som er det værst tænkelige – det værst tænkelige for den, som det går ud over, og det værst tænkelig for en organisation, der i så mange år har været trængt på ressourcer og omstruktureringer,’ står der i skrivelsen.
Og EFI, der efter planen skulle virke fra 2. september 2013, fik også hårde ord med på vejen:
‘Vi spørger bare – er EFI indført? Nej, det er igangsat som en – efter vores vurdering – børneversion: nok se, men ikke røre!’ står der.
Og det var ikke bare Dansk Told- og Skatteforbund, der advarede om, at det var problematisk at fyre medarbejdere, hvis ikke det digitale inddrivelsessystem EFI fungerede.
Af en McKinsey-rapport fra 2012 fremgår det - som BT skrev den 22. maj 2017 - at Skat i 2011 havde forsøgt at flytte mere end 107,5 årsværk væk fra inddrivelsesområdet. Men da EFI ikke var oppe at køre, blev Skat nødsaget til at flytte mandskab tilbage til inddrivelsesområdet.
McKinsey advarede i samme rapport om, at Skat ikke kunne ‘realisere besparelsespotentialet’ medmindre EFI var oppe at køre. Systemet skulle have virket i september 2013, men blev udskudt flere gange og skrottet endeligt i 2015 uden nogensinde at have virket.
McKinsey-rapporten var bestilt af Finansministeriet og Skatteministeriet og dannede grundlag for de to ministeriers rapport med navnet ‘analyse af Skatteministeriet’ fra december 2012, hvor det konkluderes, at der kunne spares 894 millioner kroner ved at effektivisere Skat. Også den rapport havde en lignende advarsel.
