Det var en alvorlig statsminister, der søndag aften mødte sine to udfordrere til debat på DR.

Både Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) forsøgte ihærdigt at tage point fra Mette Frederiksen (S), men hvem klarede sig bedst?

Politisk kommentator for B.T. Joachim B. Olsen er ikke i tvivl.

Læs med herunder for at finde ud af, hvem der klarede sig bedst.

Mette Frederiksen

Statsminister Mette Frederiksen var overraskende bleg og defensiv under debatten søndag aften, mener Joachim B. Olsen.

»Det var lidt en skuffelse, jeg havde forventet, hun ville være suverænt bedst.«

Han pointerer, at Mette Frederiksen ved sidste valg havde en fortælling og en politik, der kunne bakke den fortælling op, men under aftenens debat spillede hun hele tiden op ad de to andre statsministerkandidater.

»Hun slipper ikke godt af sted med det, og det virker ikke troværdigt, når hun står og taler om højere løn til sygeplejerskerne, samtidig med hun greb ind i konflikten, da de strejkede for at få mere i løn.«

»Hun slipper ikke godt af sted med det.«

Mette Frederiksen (S) før statsministerkandidaternes debat hos DR i København søndag den 4. september 2022. (foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)
Mette Frederiksen (S) før statsministerkandidaternes debat hos DR i København søndag den 4. september 2022. (foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix) Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Søren Pape Poulsen

Søren Pape Poulsen var den bedste søndag aften, mener Joachim B. Olsen.

»Jeg synes, han er præcis og forståelig især i starten, når han taler om sin økonomiske politik.«

»Han har en vision, som han lægger frem, og man skal huske, at vælgere kan godt lide politikere med visioner,« konkluderer Joachim B. Olsen og roser Søren Pape Poulsen for at være overbevisende.

Partiformanden lavede dog også en bommert, da han kaldte et svar fra Finansministeriet, som Mette Frederiksen henviste til, for hokuspokus økonomi.

»Han tror ikke, det svar findes, men det gør det, og det kan skabe problemer senere hen,« slår Joachim B. Olsen fast.

Derfor kunne Søren Pape Poulsen heller ikke få mere end fire stjerner.

De Konservatives formand Søren Pape Poulsen ankommer før statsministerkandidaternes debat hos DR i København søndag den 4. september 2022..
De Konservatives formand Søren Pape Poulsen ankommer før statsministerkandidaternes debat hos DR i København søndag den 4. september 2022.. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Jakob Ellemann-Jensen

Venstres partiformænd var aftenens taber.

»Han kommer på mellemhånd for ofte, han kommer for ofte til at sige, jeg giver Søren (Pape Poulsen, red.) helt ret. Jeg synes, det bliver lidt krampagtigt. Han er simpelthen ikke offensiv nok,« siger Joachim B. Olsen og fortsætter:

»Han ville gerne lidt være manden i midten, og det er en utrolig svær position.«

Joachim B. Olsen pointerer, at Jakob Ellemann-Jensen skal være glad for, at Mette Frederiksen også var så svag under aftenens debat.

Jakob Ellemann-Jensen (V) før statsministerkandidaternes debat hos DR i København søndag den 4. september 2022. (foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)
Jakob Ellemann-Jensen (V) før statsministerkandidaternes debat hos DR i København søndag den 4. september 2022. (foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix) Foto: Keld Navntoft
Vis mere