For 17 år siden kom Jino Victoria Doabi og hendes familie til Danmark som kvoteflygtninge – på flugt fra det iranske præstestyre.
De blev indlogeret i den lille sønderjyske landsby Skærbæk, hvor dialekten var tyk, og hvor der kun boede én anden etnisk familie.
Der blev endda oprettet en modtageklasse, hvor Jino var den eneste elev.
I dag er hun 28 år, bor i København og læser statskundskab på Københavns Universitet.
Det er hendes egen livshistorie, der mildest talt har gjort hende fortørnet over de udlændingemeldinger, som er drysset fra profilerede socialdemokrater.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har flere gange pointeret, at man skal 'bidrage til samfundet' med et arbejde, før man kan søge om permanent opholdstilladelse. Uddannelse tæller ikke i den sammenhæng, har han slået fast.
Og i sidste uge fulgte Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, trop i et interview med B.T.
»Vi mener ikke, man skal have fast opholdstilladelse, blot fordi man er under uddannelse. Kommer man i arbejde og bidrager til samfundet, så kan vi kvittere med en fast opholdstilladelse. Gør man ikke, så kan vi sige 'tak for besøget' til dem.«
Men det er en 'forsimplet' og 'skadelig' linje, mener Jino Victoria Doabi, der selv stiller op til kommunalvalget næste år.
»Det er helt vanvittigt at sige sådan noget. Uddannelse er Danmarks levebrød. Det er økonomisk ansvarligt, at unge mennesker uddanner sig. Vi får tudet ørene fulde af, at en ufaglært tilværelse ikke er at foretrække på sigt – så hvorfor skal der være forskel, bare fordi man ikke er født i Danmark?« siger hun.
Ud over at være kandidat til Borgerrepræsentationen for Radikale Venstre har hun et ophav som en del af det forfulgte kurdiske mindretal.
»Allerede da jeg var seks år, flygtede vi til Tyrkiet som politiske flygtninge. Det skete over en nat. Mine forældre var modstandere af præstestyret i Iran, hvor kvinder blev undertrykt, og hvor børn skulle lære at hade USA,« siger hun.
Hun husker ikke meget fra sin tid i Iran. Men hun erindrer episoder fra sin spæde skoletid i landet.
»Jeg kan huske, at vi elever skulle sige 'død over USA', og at jeg undrede mig over, at jeg ikke måtte gå i skole med drengene,« siger Jino.
I dag har hun stadig ikke permanent opholdstilladelse i Danmark. Det kræver, at man har haft fuldtidsarbejde i tre år og seks måneder inden for de seneste fire år for at kunne søge om permanent opholdstilladelse.
»Jeg har gjort det, alle unge får at vide: Tag en uddannelse, så du står stærkere på arbejdsmarkedet. Men det betyder, at jeg ikke kan få permanent opholdstilladelse lige foreløbigt,« siger hun.
»Det er et håbløst budskab at sende alle unge, der er kommet til Danmark som flygtning eller migrant.«
Hendes eget parti, Radikale Venstre, stillede tidligere på måneden et beslutningsforslag i Folketinget om, at uddannelse skal tælle på lige fod med beskæftigelse, når man skal søge om permanent opholdstilladelse.
Og det var netop det forslag, som Socialdemokratiets Rasmus Stoklund forsøgte at skyde ned med sine udtalelser.
Argumentet fra Rasmus Stoklund er jo, at uddannelse isoleret set er en udgift, hvis man ikke får et arbejde efterfølgende, og at man først skal bidrage positivt, før man kan få opholdstilladelse?
»Det er så forkert at kalde uddannelse for en 'udgift'. Det er en investering i fremtiden, og det bør man også anerkende, når der skal tildeles opholdstilladelse,« siger Jino Victoria Doabi.
Socialdemokratiet er erklærede tilhængere af paradigmeskiftet, hvor flygtninge som udgangspunkt skal rejse hjem, så snart der er fred i deres ophavsland. Hvis dét er S-holdningen, giver det så ikke god mening, at man vil have udlændinge til at bidrage i job på kort sigt?
»Selvfølgelig har arbejde også en værdi. Men jeg køber slet ikke, at vi bare kan sende størstedelen af flygtningene hjem igen. For mange vil Danmark blive deres fremtidige hjem, og derfor skal de også tilskyndes til at tage en uddannelse ligesom alle andre.«
Men arbejdsmarkedet kan jo være et vigtigt skridt i at blive selvforsørgende, integreret og fortrolig med det danske sprog?
»Man bliver da også integreret på en uddannelse. Når vi ikke har undervisning, sidder vi i studiegrupper, og så der er et stort socialt miljø på et studie. Det er mindst lige så nyttigt som en arbejdsplads.«
