Stine Bosse skal ikke købe billetten til Bruxelles lige med det samme. 

En ny måling fra Epinion, som Altinget bringer, viser, at Moderaterne står til at få nul mandater valgt ind i Europa-Parlamentet, når danskerne skal stemme 9. juni. 

Hele året har Moderaterne ellers ligget til at få et mandat ind, nemlig partiets spidskandidat Stine Bosse. 

Men så mødte Stine Bosse den politiske virkelighed. 

»De danske vælgere kan leve med meget, men ren politisk amatørisme, det gider de ikke,« siger B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup og fortsætter:

»Det fald i meningsmålingerne, som vi ser nu, skyldes Bosses brøler, hvor hun først sagde, hun ville have 7.000 flygtninge til Danmark og senere på formiddagen, så var det pludselig nul flygtninge.«

Stine Bosse udtalte 18. april flere steder, at Moderaterne synes, »Danmark fint kunne« tage imod 7.000 flygtninge om året, og at Danmark i øvrigt skulle tilslutte sig EU's migrationspagt, som netop ville betyde et stort antal flygtninge mere årligt i Danmark. 

Den nyhed fik Christiansborgs journalister til at løbe mod Moderaternes gruppeværelse selvsamme torsdag formiddag, hvor Moderaterne var samlet. Også Stine Bosse. 

Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.
Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T. Jon Wiche

Den brede opfattelse var, at hvis det vitterligt var Moderaternes politik at fire-femdoble antallet af flygtninge til Danmark, så brød regeringssamarbejdet nok snart sammen. 

Men pludselig sagde Bosse i et interview med B.T., at hun måske nok havde sagt 7.000 flygtninge, men hun mente nul flygtninge.

Senere uddybede Stine Bosse overfor Jyllands-Posten, at hun havde »været træt,« da hun blev interviewet. I hvert fald da hun talte med Jyllands-Posten. 

Det svæver fortsat i uvished, hvor træt hun var, da hun sagde helt tilsvarende ting til Altinget og P1.

Nu er vælgerne så sprunget fra.

Henrik Qvortrup, er det mest det, som du kalder amatørisme, der ødelægger det for Moderaterne? Eller er det borgernes skræk for, at Bosse vil lukke 7.000 flygtninge ind hvert år?

»Det er klart, at vælgerne kan have den frygt, som Bosse indgyder, når hun taler om flygtninge. Men Moderaterne har trods alt manet den udmelding i jorden. Det som står tilbage, det er amatørismen,« siger Qvortrup. 

Hvis du nu var politisk rådgiver, hvad ville du så råde Moderaterne til for at sikre et mandat ved EU-valget?

»Jeg ville sende Lars Løkke på banen i den valgkamp. Han er Moderaternes bedste og eneste kort. Han er ret overbevisende, når han går ind i en valgkamp,« siger Qvortrup. 

Kan det give mening at fjerne Stine Bosse som spidskandidat?

»Nej, det kommer ikke til at ske nu med en god måned til valget.«

Lyt til B.T.s mediemagasin Q & CO med politisk analytiker Henrik Qvortrup.

B.T. Valgkamp

Hvor vakse kan man gå ud fra, at brugerne er ude på de sociale medier? Det er dybest set spørgsmålet i en af ugens helt store mediediskussioner - nemlig den om den AI-video som Dansk Folkeparti har kreeret med statsminister Mette Frederiksen. Vi tager diskussionen med Morten Messerschmidt og en kritiker.  Alex Vanopslagh var en amatør ved de afgørende forhandlinger om et forsvarsforlig. Det er en historie som B.T. har lavet - med afsæt i anonyme kilder. Vi taler med journalisten bag og spørger, om dét er god journalistisk praksis?  Hvor tæt kan man gå på mennesker, der er  i chok og  dyb sorg? Det er et klassisk journalistisk spørgsmål, som TV2 Midtvest for nylig har brændt nallerne på. Vi dykker ned i den hjerteskærende historie, der aldrig skulle have været lavet og spørger den ansvarlige, om der selvransagelse på TV2 Midtvest. Og så slutter vi af med historien om Jørgen Ejbøls generøse fødselsdagsgave på 2,1 millioner kroner fra den fond, han selv er formand for: Jyllands-Postens fond. For hvad skal man efterhånden tænke om den, når der akkurat har været fyringsrunde på Jyllands-Posten?  Vært: Henrik Qvortrup  Medvært: Mads Brügger, chefredaktør på Frihedsbrevet Gæster: Valdemar Osted, Head of Tech i Common Consult Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti Marc Killigren Akselsen, hyheds- og souschef på TV2 Midtvest Anne Katrine Restrup, Christiansborg-journalist på B.T. Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund  Tilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Alex Brøndbjerg