Partiformand Kristian Thulesen Dahl afviser at lade støtten til Lars Løkke Rasmussen som statsminister afhænge af, om han vil indføre grænsebomme, som tidligere formand Pia Kjærsgaard anbefaler.
Partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) tager for første gang afstand fra et synspunkt fra sin forgænger på posten, Pia Kjærsgaard (DF), skriver Politiken.
Det sker i spørgsmålet om, hvorvidt DF bør stille det krav for at pege på en ny statsminister, at grænsekontrollen bliver genindført.
Pia Kjærsgaard kommer med opfordringen i sin nye selvbiografi »Fordi jeg var nødt til det«, hvor hun ærgrer sig højlydt over forløbet før valget, da Dansk Folkeparti gik med til sammen med VK-regeringen og de radikale at forringe efterlønnen mod at få indført grænsekontrol.
Grænsekontrollen blev fejret med champagne hos DF, men blev rullet tilbage efter valget, fordi de radikale rent aftaleteknisk ikke stod bag grænsekontrollen.
»Dansk Folkeparti var for godtroende i den sag. Vi plejer aldrig at sætte tingene på spidsen for at pege på en ny statsminister, men jeg har anbefalet, at vi gør det i forhold til grænsekontrollen. Den skal gennemføres. Også fordi der skal være lidt pay back. Det irriterer mig, fordi jeg synes, at vi blev snydt,« skriver Pia Kjærsgaard.
Kristian Thulesen Dahl har dog ikke tænkt sig at følge den tidligere partiformands anbefaling.
»Nej. Jeg tager det, som Pia siger her, som udtryk for, at hun er meget ivrig efter at få gennemført kontrol ved vores grænser igen. Den ivrighed har jeg også. Så målet med at få gennemført grænsekontrollen igen, det ser vi fuldstændig ens på. Det, jeg så skal gøre som formand for partiet, det er at få os placeret som parti, der hvor vi har størst mulighed for at få vores politik gennemført. Det er min vurdering, at det gør vi bedst ved, at der ikke er nogen som helst tvivl om, at vi peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, og det vil sige, at vi ikke stiller forhåndsultimative krav,« siger han til avisen.
Kravet om grænsekontrol vil være ubekvemt for en ny borgerlig statsminister, fordi EU og tunge EU-lande tog massivt afstand, da VK-regeringen aftalte den i 2011.
