Fodboldlandskampen mod Sverige vækker også de politiske følelser. En dansk landsholdstrøje på en V-politiker virkede i dag som en rød klud på en socialdemokrat.
Arveopgøret mellem Sverige og Danmark den 6. juni fik i dag de helt store følelser frem på Christiansborg.
Kort før et samråd i Folketingets Kulturudvalg om visningen af fodboldlandskampen på landsdækkende tv indledte Venstres kulturordfører, Ellen Trane Nørby, og Socialdemokraternes medlem af kulturudvalget Magnus Heunicke en impulsiv diskussion på gangene, som Ritzau overværede.
Magnus Heunicke blev formentlig provokeret af, at Ellen Trane Nørby havde iført sig en rød landsholdstrøje, selv om alt tyder på, at hovedparten af danskerne ikke kan se skæbnekampen på deres tv.
- Du står her i en landsholdstrøje og kæmper for, at vi ikke skal se landskamp, sagde Magnus Heunicke direkte henvendt til Ellen Trane Nørby.
- Jeg står her i en fodboldtrøje, fordi jeg synes, at det danske landshold er enormt vigtigt, svarede Venstres kulturordfører.
- Men åbenbart ikke vigtig nok til, at vi må se dem spille. Vi må se dig i en trøje, men vi må ikke se landsholdet, lød reaktionen fra Magnus Heunicke.
Han havde medbragt et svar fra kulturminister Carina Christensen, hvor det fremgår, at syv andre EU-lande har en liste, der sikrer store sportsbegivenheder af national interesse på landsdækkende tv. Danmark har tidligere haft en lignende liste med sådanne begivenheder, men den er siden blevet afskaffet.
- Faktum er, at da vi havde listen, havde vi også en kvalifikationskamp mod Wales, hvor hverken DR eller TV2 var interesseret i at sende den, siger Ellen Trane Nørby.
Magnus Heunicke kalder situationen for "katastrofal".
- Det er en kæmpe fejl. Og det er jer kulturpolitikere, der har begået fejlen, hvis I ikke har fortalt DR og TV2, at det selvfølgelig er en helt afgørende og vigtig opgave for dem at sikre, at de sender landskampene, når de har mulighed for det. Jeg synes, at det er katastrofalt, siger Magnus Heunicke.
/ritzau/
Drama på Christiansborg: Den her landsholdstrøje fik S-politiker i det røde felt


Vild aktion
Skete det
lige?
Skete det
lige?
Skete det
lige?

Euroinvestor
Nederlag
Nederlag
Nederlag
kilkaya stream group placeholder

Skræmmende tendens
Tallene
chokerer
Tallene
chokerer
Tallene
chokerer

kaos ved børnebassin
Vendte
pludselig om
Vendte
pludselig om
Vendte
pludselig om

Berlingske
Hård
dom
Hård
dom
Hård
dom