For ti dage siden meldte transportminister Trine Bramsen ud, at det skal være slut med at dumpe slam fra Lynetteholmen i havet.

Men nu viser det sig, at der er stor usikkerhed om forureningen ved at bruge den alternative måde til at komme af med slammen.

Det fremgår af de powerpoints, Trine Bramsen i torsdags præsenterede for forligspartierne bag Lynetteholmen på et lukket møde i Folketinget, men som B.T. nu er kommet i besiddelse af.

Som det allerede har været fremme i B.T. handler forslaget om at bruge slammen til at erstatte noget af den jord udefra, der skal bruges til at lave den kunstige halvø med plads til 30.000 borgere.

Dokumenation: Her ses første side af planen om det nye alternativ til brug af den slam, der ikke længere må dumpes i Køge Bugt. B.T. er i besiddelse af hele planen.
Dokumenation: Her ses første side af planen om det nye alternativ til brug af den slam, der ikke længere må dumpes i Køge Bugt. B.T. er i besiddelse af hele planen.
Vis mere

Under emneordet 'miljøkonsekvenser' står, at det slam eller 'havbundsmateriale', som det kaldes på powerpointsene, indeholder flere næringsstoffer end det jord, der ellers skulle have været brugt til at lave den kunstige ø.

Altså forurener det potentielt mere.

Og under emnet 'konsekvenser for byudvikling' står, at der kan være udfordringer med at få de nye bygninger på Lynetteholmen til at stå ordentligt fast, når der ligger slam i jorden, hvor de skal bygges.

»Vi blev præsenteret for noget, der giver ny usikkerhed,« siger Anne Valentina Berthelsen, der er SFs transportordfører, og tilføjer:

Her ses Anne Valentina Berthelsen, der er SF's transportordfører. 
Her ses Anne Valentina Berthelsen, der er SF's transportordfører.  Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

»Jeg skældte Trine Bramsen ud på mødet. Jeg sagde til hende, at det ser lidt mærkeligt ud set udefra.«

Samtidig står der i præsentationen, at dumpningen af slammen i Køge Bugt 'ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet.'

I blå blok er der stor undren.

»Et ensidigt stop for klapning fra Lynetteholm har stort set ingen betydning for mængden af klapning i Østersøen og lige så lille en betydning for mængden af næringsstoffer i den sydlige del af Øresund,« siger Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Ole Birk Olesen er transportordfører for Liberal Alliance. 
Ole Birk Olesen er transportordfører for Liberal Alliance.  Foto: Emil Helms
Vis mere

Som B.T. også har fortalt, så vil den nye måde at bruge slammen betyde, at der er brug for mindre jord udefra til den kunstige ø. Og mindre jord betyder færre penge for at modtage jord.

Da der også vil være ekstra udgifter til fundering på grund af slammen, løber den nye alternative måde op i 320 millioner kroner mere, end det koster at dumpe slammen i Køge Bugt.

B.T. har spurgt Trine Bramsen, hvad hun siger til, at den nye måde at bruge slammen på har miljømæssig usikkerhed og koster langt mere end at dumpe slammen i Køge Bugt.

»Forligskredsen har fået præsenteret forslag til alternativ til klapning, og det skal kredsen drøfte videre i den kommende uge. Det er forligskredsen, der skal træffe endelig beslutning om alternativet,« siger hun.