Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

320 millioner kroner.

Så meget vil det koste ekstra, hvis slammen fra etableringen af den kunstige ø Lynetteholmen placeres et andet sted end bare i Køge Bugt.

Det kom frem torsdag morgen, da transportminister Trine Bramsen holdt et fortroligt møde på Christiansborg med transportordførerne fra de partier, der er med i aftalen om Lynetteholmen.

Det erfarer Berlingske og B.T., der har talt med deltager på mødet.

Torsdag formiddag præsenterer transportminister Trine Bramsen forslag til, hvor slammen så kan bringes, når den ikke længere skal dumpes i Køge Bugt.  (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Torsdag formiddag præsenterer transportminister Trine Bramsen forslag til, hvor slammen så kan bringes, når den ikke længere skal dumpes i Køge Bugt.  (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Helt konkret har By & Havn, der står for byggeriet af Lynetteholmen, foreslået, at slammen bliver tørret og placeret på det sted, hvor der ellers kun skulle være en masse jord.

Planen er, at der etableres et kæmpe badekar, hvor slammen placeres i bunden, og her efter lægges der jord på, så der til sidst er en kunstig ø, der kan bygges en masse boliger på.

Det fortalte B.T. allerede om i morges, men nu kommer det altså frem, at den her alternative måde at bruge slammen, vil koste 320 millioner mere, end det koster at dumpe slammen i Køge Bugt.

»Det er godt nok mange penge, det lige koster ekstra, hvis vi blive enige om den her alternative model,« siger en deltager på det fortrolige møde, som derfor ønsker at være anonym.

Ifølge By og Havns præsentation er der to grunde til, at den nye måde at komme af med slammen, koster kassen.

Til at starte med skulle hele byggeriet af Lynetteholmen nemlig være af jord, der blev hentet ind fra andre steder i hovedstaden.

Men det vil i den nye model ikke være nødvendigt i samme omfang, da der altså også skal bruges slam.

Det rammer så økonomien i den forstand, at By & Havn skulle have penge for den jord, der blev brugt.

Så jo mindre jord udefra, der skal bruges, jo færre penge vil By & Havn modtage.

For det andet, så er den jord og slam fra vandet ikke af samme kvalitet, som det jord, der hentes ind udefra.

Det betyder så, at de nye boliger på den kunstige ø, skal sikres endnu bedre mod at skride eller synke, når de bygges. Det kaldes i præsentationen for 'pælefundering'.

Så alt i alt vil det blive 320 millioner kroner dyrere end før, hvis den her model vedtages, hvilket ventes at ske på et møde i næste uge.

Og det er ikke godt for økonomien, da byggeriet af Lynetteholmen allerede nu er langt, langt dyrere end forventet.

I januar kunne B.T. nemlig fortælle, at bare den første lille del af projektet er blevet 197 millioner kroner dyrere end forventet.

Og det kom frem kort efter, at den daværende transportminister Benny Engelbrecht ellers havde bedt B.T.s journalist garantere, at vi havde forstået, at Lynetteholmen økonomisk hviler i sig selv.

Da B.T.s reporter nægtede det, valgte Benny Engelbrecht at forlade interviewet.

Andre læser også