Lyt til artiklen

Det har vakt voldsom kritik, at der dumpes enorme mængder slam fra Lynetteholm-projektet i Køge Bugt.

Transportminister Trine Bramsen har sat dumpningen på pause og bedt om at få undersøgt alternativer til dumpningen.

Nu kan B.T. afsløre, hvor de store mængder letforurenet slam – godt og vel to millioner kubikmeter – fra byggeriet i stedet kan ende.

B.T erfarer, at slammet – eller store dele af det – kan deponeres på selve Lynetteholmen, der fungerer som et kæmpe kar. Transportminister Trine Bramsen siger på et samråd torsdag formiddag, at forligspartierne torsdag morgen er blevet orienteret om den alternative løsning.

Når slammet er lagt i bunden af karet, skal der lægges så meget jord oven på, at det til sidst danner den halvø, som efter planen skal lægge jord til boliger til 35.000 københavnere og lige så mange arbejdspladser.

Trine Bramsen oplyser på samrådet, at såfremt den alternative løsning får opbakning fra forligskredsen, vil det betyde, at Lynetteholm-projektets såkaldte fase 2 bliver udskudt et år. Fase 2 er den største del af omridset af Lynetteholmen. Arbejdet med at anlægge fase 1 – den første mindre del af halvøens omrids – fortsætter.

Desuden kan det ifølge ministeren få betydning for projektets anlægsøkonomi, da deponering af slam på Lynetteholmen vil fortrænge jord, som entreprenører  fra andre byggeprojekter skal betale for at deponere på Lynetteholmen. Deponering af jord er for By & Havn en indtægtskilde, som risikerer at blive mindre end hidtil forudsat.

Placeringen af slammet på selve Lynetteholmen kan altså rokke ved det økonomiske fundament under Lynetteholmen.

Torsdag formiddag præsenterer transportminister Trine Bramsen forslag til, hvor slammen så kan bringes, når den ikke længere skal dumpes i Køge Bugt.  (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Torsdag formiddag præsenterer transportminister Trine Bramsen forslag til, hvor slammen så kan bringes, når den ikke længere skal dumpes i Køge Bugt.  (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Eksperter har kritiseret dumpningen i Køge Bugt, men ifølge miljøkonsekvensrapporten, der er udarbejdet af konsulentfirmaet Rambøll for By & Havn og godkendt af Transportstyrelsen, er de miljømæssige konsekvenser af dumpningen ubetydelig.

Trine Bramsen har gjort det klart, at det er en politisk beslutning, at hun vil stoppe dumpningen af slam i Køge Bugt. Hun anfægter altså ikke det faglige grundlag for, at dumpningen af slam i Køge Bugt er miljømæssigt forsvarlig.

Rambøll og By & Havn har udsendt pressemeddelelser, der går i rette med en DR-artikel, der påstod, at miljøkonsekvensen byggede på en ubrugelig, gammel undersøgelse fra USA.

»Påstanden om, at miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm alene baserer sig på en amerikansk forskningsartikel fra 1981, og at artiklen er en bærende del i den samlede vurdering af, hvad klapningen vil betyde for havmiljøet i det sydlige Øresund, er helt forkert,« udtalte Stine Gro Jensen, projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering hos Rambøll, 6. maj.

Hun fortsatte:

»Vi har inkluderet den amerikanske artikel, fordi den er en af de få videnskabelige artikler om frigørelse af næringsstoffer ved klapning, der findes. Men studiet kunne i princippet være udeladt fra vores vurdering, uden at det havde påvirket vores konklusion om, at klapningen i det sydlige Øresund ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet. Der er enormt strenge krav til en
miljøkonsekvensvurderingsrapport, og derfor ligger der en lang række tekniske baggrundsrapporter til grund for den samlede vurdering.«

Stine Gro Jensen påpegede, at der blot er 11 ton biotilgængeligt kvælstof, der potentielt tilføres det sydlige Øresund hvert år i to år ved klapningen af slammet fra Lynetteholm.

Det skal ses i forhold til den øvrige tilførsel af biotilgængeligt kvælstof til området på cirka 1.000 ton fra land og cirka 10.000 ton fra Østersøen, som stammer fra oplandet generelt. På den baggrund er dumpnigen af slam vurderet som mindre betydeligt, lød det fra Stine Gro Jensen.