Prisen for at anlægge den gigantiske, kunstige halvø Lynetteholmen i Københavns havn stiger.
Transportminister Benny Engelbrecht har ellers flere gange fastslået, at det vil koste 2,5 milliarder kroner at anlægge halvøens ydre omrids.
Men den pris holder ikke længere, oplyser selskabet By & Havn, som er ansvarlig for anlægsprojektet, nu til B.T.
»Jeg kan på nuværende tidspunkt sige, at det samlede budget på 2,5 milliarder kroner kommer ikke til at holde,« siger udviklings- og salgsdirektør i By & Havn Ingvar Sejr Hansen.
Anlæggelsen af Lynetteholmens ydre omrids – den såkaldte perimeter, der billedlig talt kan ses som kanten på et gigantisk badekar – er opdelt i to faser.
Fase 1 havde et oprindeligt groft estimeret budget på 300 millioner kroner, oplyser By & Havn til B.T. Men prisen er endt på 497 millioner kroner i kontrakten med entreprenørfirmaet Per Aarslev.
Budgetoverskridelsen skyldes blandt andet, at det har vist sig mere besværligt og dyrere end først antaget at skulle konstruere halvøens kant i Fase 1 med sten.
Fase 2, som udgør hovedparten af Lynetteholmens ydre kant, har ikke været i udbud endnu. Men allerede nu budgetterer By & Havn altså med, at det samlede budget for Fase 1 og Fase 2 på 2,5 milliarder kroner ikke kommer til at holde. Mens det er sikkert, at udgiftssiden allerede er steget, er det forbundet med usikkerhed, om indtægterne kan dække de stigende udgifter.
Hvilke faktorer er afgørende for, at budgettet på 2,5 milliarder kroner ikke holder længere?
»Vi har jo set, at prisen på Fase 1 blev højere end forudsat. Der er for eksempel stigende priser på stål i øjeblikket, og så kan der være usikkerhed om mængderne,« siger Ingvar Sejr Hansen.
Københavns Kommune har stillet en underskudsgaranti på 400 millioner skattekroner som sikkerhed for, at den østlige del af Lynetteholmens ydre kant bliver udformet som et kystlandskab.
By & Havn forventer, at anlæggelsen af Lynetteholmens ydre kant vil hvile økonomisk i sig selv, når garantien fra kommunen medregnes i budgettet.
Resten af pengene til at dække udgifterne til anlæggelsen af øens kant skal komme fra, at andre byggeprojekter betaler for at deponere deres overskudsjord inden for Lynetteholmens perimeter og på den måde opfylder karret, så det bliver til en halvø.
»Vi kan se, at vores business case godt kan rumme udgifter over de 2,5 milliarder kroner. Så vi forventer stadig at have et projekt, der hviler økonomisk i sig selv, selvom budgettet bliver større,« siger Ingvar Sejr Christensen.
Projektet kan altså ifølge By & Havn godt komme til at hvile i sig selv set fra By & Havns synsvinkel, men skatteborgerne i Københavns Kommune kan komme til at hænge på en regning på op til 400 millioner kroner, fastslår professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau.
»Hvis underskudsgarantien aktiveres, hviler anlæggelsen af Lynetteholmen ikke i sig selv,« siger han og tilføjer:
»Det ligger jo i ordet underskudsgaranti. Hvis der ikke kommer indtægter nok ind fra jorddeponi over de næste mange år, så skal skatteborgerne i Københavns Kommune til lommerne. Og det siger sig selv, at anlæggelsen af Lynetteholmen så ikke hviler i sig selv. Så er det jo ikke selvfinansierende.«
Københavns Kommune skriver i en mail til B.T., at den skattebetalte underskudsgaranti kan komme til udbetaling, hvis By & Havn ikke får nok indtægter fra jorddeponi.
'Som det fremgår af budgetaftalen for 2021, vil finansieringen af garantien på 400 millioner kroner ske ved at videreføre den årlige kasseopbygning til Nordhavnstunnellen, der udløber i 2026. Garantien bliver udløst, hvis By & Havns indtægter fra jorddeponi ikke er dækkende,« skriver kommunen.
Københavns Kommune understreger i samme mail, at Lynetteholmen som et stormflodssikringsanlæg kunne være bygget uden et kystlandskab, men at det for Københavns Kommune er vigtigt ‘at udvikle byen og skabe grønne, rekreative arealer til glæde for københavnerne.’
Da transportminister Benny Engelbrecht i selskab med Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen 17. januar tog første spadestik til Lynetteholmen, nægtede Benny Engelbrecht at lade sig interviewe af B.T.s udsendte journalist, hvis B.T. ikke ville anerkende, at anlæggelsen af Lynetteholmen hviler økonomisk i sig selv.
»Jeg hører faktisk ikke, at du bekræfter, at Lynetteholmen hviler i sig selv. Kan du ikke lige bekræfte det, inden vi fortsætter det her interview?« lød det fra ministeren, og så sluttede interviewet med Benny Engelbrecht, før det var gået i gang.
B.T. har efterfølgende sent fire skriftlige spørgsmål til Benny Engelbrecht, som B.T. udtrykkeligt har bedt om at få besvaret et ad gangen, da B.T. er afskåret fra at stille opfølgende mundlige spørgsmål til ministeren, da han ikke vil lade sig interviewe af B.T.
Den anmodning har ministeren valgt ikke at imødekomme. I stedet har han sendt denne udtalelse:
»Det er korrekt, at vi ser prisstigninger mange steder ved anlæg, men det går begge veje. For eksempel kan By & Havn se, at prisen for at komme af med jord stiger, og det er som bekendt deponering af jord, der finansierer anlægget af Lynetteholms perimeter. Derfor har jeg tillid til, at By & Havn også kommer i mål her med et projekt, der hviler i sig selv.«
Og videre:
»Kystlandskabet er et ønske fra Københavns Kommune, som jeg er sikker på, deres borgere bliver glade for. Det er ikke noget, der er nødvendigt, og for at være sikker på, at anlægget af Lynetteholm netop hviler i sig selv, har Københavns Kommune stillet en underskudsgaranti for den del, som det tydeligt fremgår af anlægsloven. Det er helt deres beslutning, men jeg synes da, det er en god idé at bruge de muligheder, der er, for at få nye strande og et stort rekreativt område til københavnerne.«
