Bruger du mange timer hver dag på at bekymre dig om sygdomme, du måske kan få? Du kan stoppe tankekarrusellen.
Helbredsangst er en udbredt lidelse blandt danskere.
Kroppen er levende og kommer dagligt med mange uforklarlige symptomer: Et ekstra hjerteslag, en snurrende fornemmelse i hånden eller svimmelhed er blot nogle af de symptomer vi kan forvente at opleve, så længe vi lever.
Symptomerne er for det meste helt ufarlige, men for mange afstedkommer de bekymringer og tjekkeadfærd. For er de mon det første tegn på kræft, en ond hjernesvulst eller den forfærdelige sygdom als?
Bekymringerne er blot nogle af de tanker, en kropslig uregelmæssighed kan sætte i gang. Herefter kan panikken hurtigt brede sig.
Bekymring er normalt
I mange år har behandlere troet, at grunden til, at folk lider af helbredsangst er at de tænker for negativt om deres helbred.
At uskyldige symptomer overfortolkes som tegn på farlige, livstruende sygdomme. Derfor har meget behandling, f.eks. kognitiv terapi, handlet om at forandre katastrofetænkning til en mere realistisk tænkning. Altså i stedet for at tænke, at mavesmerterne er tegn på mavekræft, skal tankerne drejes ind på, at smerterne lige så godt kan være tegn på stress, allergi eller bekymring over den kommende eksamen, du skal op til.
Men nu viser ny forskning fra England, at den største kilde til helbredsangst slet ikke er forkert tænkning, men i stedet for meget tænkning.
Det vil sige, det handler ikke om, HVAD du tænker, men om, HVOR MEGET TID du bruger på at tænke på, om du lider af noget alvorligt.
Én katastrofetanke om, at du måske lider af kræft, varer typisk kun et par sekunder. Men hvis du bruger flere timer dagligt på at bearbejde denne tanke, tale om den, søge svar og selvdiagnosticere og forsøge at skubbe tanken ud af hovedet, så holder du liv i tanken, og dens levetid kan vokse fra få sekunder til flere måneder – i nogle tilfælde endda flere år. År, du bruger på at bekymre dig om, hvorvidt du er rask eller syg.
Drop Dr Google
De klienter med helbredsangst, som jeg møder, har meget ringe tiltro til, at de selv kan styre deres bekymringer.
Mange af dem søger derfor beroligelse hos Dr. Google, hos lægen eller blandt nære familiemedlemmer, der skal forsikre dem om, at de uforklarlige symptomer ikke er tegn på noget alvorligt.
Men problemet med at søge beroligelse på f.eks. nettet er, at det ofte kun har en midlertidig beroligende effekt.
Tankerne bliver manet til jorden for en stund, men inden længe er de tilbage i fuldt flor, og så skal de igen bruge tid på at søge svar og beroligelse.
PIAS TIP: Det handler ikke om, HVAD du tænker, men om HVOR MEGET TID du bruger på at tænke på, om du lider af noget alvorligt.
