Indvandrerbørn skal behandles hårdt og forskelligt. Børnene i Danmark er ikke ens, lyder kritikken. DEBAT: SKAL DER GÅES HÅRDERE TIL INDVANDRERBØRN?

Bokseren Anders Hugger fik en dom på 60 dage for at tage fat i en af ungerne i ungdomsklubben i Vollsmose. Men er det nu også så forkert at gå hårdt til utilrettede unge og behandle danske og udenlandske børn anderledes?

Det umiddelbare svar er ja. Sådan er traditionen i dansk pædagogik. En pædagogik, der bare ikke giver mening i dagens Danmark. For når børnene kommer fra familier, der ikke taler dansk, eller hvor tæsk og misbrug er en del af livet, så fungerer søde ord bare ikke.

- Ord preller fuldstændig af på dem. Derfor tog jeg fat i den unge, så han fandt ud af, at nu var det slut, siger Anders Hugger. Han er nu blevet dømt for vold mod to unge fra den ungdomsklub, hvor han arbejdede, men har dog appeleret sagen.

- Det er to forskellige verdener i forhold til det, man ellers kender med danske børn, siger Hugger. Derfor skal tangegangen om, at Søren fra Virum og Mohammed fra Vollsmose skal behandles ens, droppes.

Han bliver bakket op af den tidligere verdensmester i boksning Jimmi Bredahl, der driver Stald Bredahl, der er en bokseskole, der tager i mod kriminelle unge, der skal rette op på livet.

- Jeg siger tingene, som de er, en spade er en spade, og en lort er en lort. Nogle gange skal man snakke hårdere til dem, men jeg kunne aldrig finde på at tage fat i dem, siger Bredahl.

Men også fra højere instans lyder kritikken af dagens tankegang i Danmark.

- Jeg ville aldrig bruge samme tilgang til danske drenge. Måske på nær Brian-typen. De ville jo nærmest anmelde mig, hvis jeg gjorde på samme måde overfor dem, siger integrationskonsulent og politiker Manu Sareen om måden, man skal behandle besværlige indvandrerbørn på.