Velkommen til B.T.s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Klimaaktivister vil fredag flyve med droner ved Heathrow
Klimaaktivister vil trods anholdelser stadig forstyrre lufttrafikken i Heathrow-lufthavnen i London med droner fredag. Aktivistgruppen The Heathrow Pause Group skriver i en pressemeddelelse torsdag, at den fredag morgen vil flyve med droner ulovligt inden for fem kilometer af den travle lufthavn i London.
Læs mere her

Biden og Warren tørner sammen om sundhedsforsikring i tv-dyst
Kun få minutter inde i nattens tv-debat mellem de resterende ti demokratiske præsidentkandidater i USA tørnede de to frontløbere sammen. Således røg tidligere vicepræsident Joe Biden og senator Elizabeth Warren i totterne på hinanden over spørgsmålet om, hvorvidt et offentligt finansieret sundhedsvæsen i USA er realistisk.
Læs mere her

VAR har taget fejl fire gange i Premier League
Det nyindførte videodommersystem (VAR) har taget fejl fire gange indtil videre i sæsonen i Premier League. Det fortæller formanden for dommerne i den bedste engelske fodboldrække, Mike Riley, ifølge det britiske sportsmedie Sky Sports.
Læs mere her

Trump: Iran ønsker at mødes med USA
USA's præsident, Donald Trump, siger, at Irans regering ønsker et møde. Dermed er han med til at øge spekulationer om, at de to lande, som blandt andet har haft en række uoverensstemmelser om Irans atomprogram, måske mødes ved FN's kommende generalforsamling i september.
Læs mere her

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO. Foto: NICHOLAS KAMM
Vis mere

Rooney: Kane kommer til at slå min målrekord på landsholdet
Den engelske måltyv Wayne Rooney, som er i sin fodboldkarrieres efterår, regner med, at Harry Kane overtager hans plads som den mest scorende engelske spiller gennem tiderne. Det kan ske de næste "to til tre år", vurderer Rooney.
Læs mere her