Kan du forestille dig, hvordan det vil være at opleve en musikfestival med nedsat hørelse, eller hvis du var helt døv? Formentlig ikke. Men det er præcis den virkelighed de to venner Lars Laursen og Rasmus Bøgsted har på årets Tinderbox.
En mand kommer løbende. Han har en fadøl i hånden, og han råber et eller andet, mens han løber forbi Rasmus Bøgsted, 26, og Lars Laursen, 27, som står midt på festivalpladsen på årets Tinderbox Festival.
Først da manden kommer ind i synsfeltet reagerer Rasmus Bøgsted og Lars Laursen.
Rundt om de to mænd, der begge kommer fra Odense, hvor Tinderbox finder sted, er en summen af snak fra de tusindvis af folk på festivalpladsen. En koncert med den danske duo Phlake er lige slut på Rød Scene, og det betyder en mindre folkevandring mod Blå Scene i den anden ende af festivalpladsen, hvor Tina Dickow skal spille inden længe.
Det er andet år i træk, de to venner er på hjembyens festival. Men deres festivaloplevelse er ikke helt som alle andres.
27-årige Lars Laursen er døv på højre øre, mens Rasmus Bøgsted på 26 er døv på begge ører. Det betyder, at al kommunikation foregår via tegnsprog eller på skrift.
Rasmus Bøgsted, 26, fra Odense. Rasmus er døv på begge ører og har været det altid. Hans forældre fandt ud af, han var døv, da han var omkring to år og ikke reagerede, når de snakkede til ham.
Med andre ord er de to venner taget på en musikfestival, selvom den ene er hørehæmmet og den anden er helt døv.
»Hvorfor skulle vi ikke tage på festival?« Spørger Rasmus Bøgsted med hænderne, mens Lars Laursen oversætter.
Lars Laursen, der er døv på højre øre, men hører med venstre, fungerer som tolk, når Rasmus Bøgsted svarer på spørgsmål. Begge kan dog aflæse munden, hvis folk snakker i et tilpas tempo. Smilet er stort på Rasmus Bøgsteds læber, mens han fortæller.
»Man føler sig nemt som en del af det hele, når man er her. Vi går rundt og ser koncerter og mærker stemningen her. Det er en fed oplevelse – og da Tinderbox kom til Odense, så var det oplagt at tage herud,« forklarer Rasmus Bøgsted. Det er Lars Laursen enig i.
»Jeg er taget på festival for at mærke stemningen og hygge mig med mine venner,« siger han.
Og netop mærke er et nøgleord for begge. For selvom Lars Laursen ikke kan høre koncerterne så tydeligt som andre, og Rasmus Bøgsted slet ikke kan høre musikken, så kan de mærke den.
»Vi kan mærke bassen, når koncerterne er i gang,« siger Lars Laursen, mens Rasmus Bøgsted nikker og bevæger sin hånd op og ned over brystet i en bevægelse, der viser en basrytme.
Lars Laursen, 27, år fra Odense. Lars er døv på højre øre. Det har han været, siden han blev født. Lægerne har fortalt, at det skyldtes for lidt ilt til hjernen, da han blev født.
»Jeg har et bedre syn end andre, og på mange måder er de andre sanser skærpet, når jeg ikke kan høre, så det er ikke svært at mærke stemningen på pladsen og til koncerterne,« forklarer Rasmus Bøgsted.
Efter koncerten med Phlake fredag eftermiddag bevæger de to venner sig mod en anden scene, hvor de skal se Tina Dickow, men først skal de lige have en øl.
Lige som alle andre på en festival hygger de sig med de andre gæster, og de snakker med piger.
»Vi skriver med dem på telefonen, det er sådan set meget lige til,« forklarer Lars Laursen. Der er dog ingen af de to venner, som har scoret på årets festival.
»Det kommer forhåbentlig,« kommer det fra Rasmus Bøgsted nok engang med det helt store smil fremme.
Tina Dickow-koncerten er gået i gang, og fra scenen kan man mærke trykket fra bassen. Rasmus Bøgsteds venstre ben vipper i takt.
Hvad tænker du om at være på musikfestival, når du ikke kan høre musikken?
Rasmus Bøgsted svarer med tegnsprog, mens Tina Dickow spiller i baggrunden. Lars Laursen oversætter:
»Han tænker slet ikke over, at det ikke skulle være normalt,« lyder svaret. De to venner skåler og tager en tår af deres øl.
