Københavns Vestegns Politi har et god bud på en mulig gerningsmand, som er forsvundet i en sort Peugeot 206.

Sengeløse. En yngre kvinde er mandag eftermiddag blevet voldtaget i et grønt område ved Kohøjvej ved Sengeløse.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi, der har en bestemt person i kikkerten som mulig gerningsmand.

På baggrund af henvendelser fra borgere leder politiet efter ejeren af en sort Peugeot 206.

- Vi har et godt bud på en eventuel gerningsmand, siger vagtchef Lars Jørgensen natten til tirsdag.

- Vi har registreringsnummeret på bilen og ved, hvem ejeren er. Vi har været ude på hans adresse og forsøgt at kontakte ham på andre måder, men vi er hverken stødt på bilen eller dens ejer, oplyser han.

Voldtægten blev anmeldt mandag klokken 15.28.

/ritzau/

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.