Fyns Politi har torsdag formiddag i en koordineret politiaktion anholdt tre kvinder i alderen 25-36 år i henholdsvis Odense, København og Aarhus for usædvanligt udspekulerede butikstyverier.

Tyverierne er begået mod Coop-butikker i hele landet. Udover de tre anholdte er yderligere tre kvinder fra Odense-området sigtede i sagen.

De tre kvinder er blevet anholdt for avanceret butikstyverier via Coop-app, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Kvinderne misbrugte Coop-app’en til at begå tilsammen omkring 200 butikstyverier.

Tyverier i de mange butikker er begået af kvinderne i par to og to eller tre og tre, mener politiet.

Imens den ene af kvinderne fyldte indkøbskurven med varer for typisk et par tusind kroner og scannede varerne ind i Coop app’en på sin mobiltelefon, så lagde en anden kvinde samtidig varer i sin indkøbskurv for et meget lille beløb. Disse varer scannede denne anden kvinde ind i Copp app’en på sin mobiltelefon.

Og med en finte, som politiet ikke vil komme ind på af hensyn til sikkerheden omkring betalingssystemet, har kvinderne snydt flere hundrede butikker.

Hele sagen er meget spekuleret, fortæller politikommissær Finn Wegner fra Fyns Politi.

»Det er en meget usædvanligt sag, hvor der på udspekuleret vis er begået kriminalitet. Derfor er vi også meget tilfredse med, at vi i dag har kunnet anholde tre af de i alt seks kvinder, vi mener står bag butikstyverierne. Vi ser alvorligt på den her type sager, og vi håber at dagens anholdelser sender et klar signal til andre om at holde sig på den rigtige side af loven.«

Det var Coop selv, der i efteråret 2020 opdagede, at der var noget galt, og derfor anmeldte sagen til Fyns Politi. Og anmeldelsen førte til en omfattende efterforskning.

Der er stor forskel på, hvor mange butikstyverierne de enkelte kvinder har deltaget i, det svinger mellem 12 og 136 forhold.

Politiet har i løbet af dagens været i kontakt med samtlige de seks sigtede kvinder i sagen.