To mindreårige børn har været involveret i en tragisk ulykke i Woodland i Californien.

En treårig kørte en toårig ned i en bil, så sidstnævnte afgik ved døden.

Det skriver CNN.

Lørdag eftermiddag fik politiet et opkald om, at et barn var blevet ramt af en bil ved en tankstation.

Det oplyser Woodland Police Department.

Et toårigt barn var kommet alvorligt til skade og blev bragt til hospitalet af sin familie.

Her døde barnet af sine kvæstelser.

En bil var blevet efterladt med motoren kørende, mens den var parkeret ved en benzinstander. På bagsædet sad et treårigt barn i en autostol.

Lastbilens ejer var gået ind i tankstationens butik.

Politiet skriver:

'Mens han var inde i butikken forlod den treårige autostolen og satte sig bag rattet i bilen. Den begyndte at køre fremad og ramte et toårigt barn, der befandt sig ved en tacobod lige ved benzintanken.'

'Alle involverede har samarbejdet i denne efterforskning. Der er ikke foretaget nogen anholdelse.'

Resultaterne af efterforskningen vil nu blive sendt videre til statsadvokaten.