En livløs mand er fredag formiddag blevet fundet i Limfjorden.

Politi og beredskab har været på stedet, som ligger i det centrale Aalborg mellem Limfjordsbroen og jernbanebroen.

»Vi fik en anmeldelse om, at der lå en livløs person i vandet. Han blev erklæret død kort efter, vi fik ham op,« siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen.

Politiet er endnu ikke klar over, hvad der har ført til, at manden lå livløs i vandet, ligesom de heller ikke har fået ham identificeret.

»Vi arbejder på at finde ud af, hvem han er,« siger vagtchefen.

B.T. følger sagen …