Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Politifolk, biler og hundepatruljer undersøgte lørdag et område i Aalborg.

Ifølge Nordjyske var årsagen, at politiet klokken 06.59 samme morgen havde modtaget en anmeldelse om et overgreb.

Det bekræfter Ole Buus, vagtchef ved Nordjyllands Politi, overfor B.T.

»Jeg kan ikke sige så meget om sagen på nuværende tidspunkt. Vi efterforsker stadig,« siger han.

Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget anholdelser i sagen.

Der skal, foruden de undersøgelser, der blev foretaget i området omkring Pouls Paghs Gade lørdag, stadig laves yderligere afhøringer og så skal forløbet klarlægges til bunds.

Anmeldelsen kommer knap en måned efter, at en ung kvinde blev væltet omkuld og voldtaget på Kastetvej i Aalborg.

De to gerningssteder ligger kun få hundrede meter fra hinanden.

I den tidligere sag var politiet ligeledes til stede med både hunde og betjente.

»Vi er ved at undersøge de nærmere omstændigheder i denne alvorlige sag. Derfor kan jeg ikke udtale mig yderligere om detaljerne, og hvad der er sket. Det er det, som vi nu skal have undersøgt,« sagde Lene Madsen, der er politikommissær hos Nordjyllands Politi, dengang til B.T.

Politiet har siden da ikke meldt nyt ud om voldtægten, som fandt sted 29. april.

Det er uvist, om der er en sammenhæng mellem de to sager.

Andre læser også