»I de seneste to dage har vi registreret, at lyssignalet ikke virkede.«
Sådan sagde Mike Klemmensen til Århus Stifttidende søndag i kølvandet på den tragiske ulykke, hvor to ud af fire familiemedlemmer i en norsk familie mistede livet.
Mike Klemmensen bor selv i nærheden af overskæringen, hvor dødsulykken mellem personbilen og et letbanetog skete.
Ifølge ham formåede hans forældre et par timer inden ulykken lørdag formiddag at køre over overskæringen, fordi lyset ikke blinkede, hvorefter de på skinnerne opdagede, at toget var på vej.
Letbanens direktør, Michael Borre, har tidligere afvist, at der skulle være fejl på lyssignalet ved overskæringen.
En rundringning, B.T. har lavet til en række beboere i området omkring ulykkesstedet, viser dog, at de lokale bestemt ikke er af samme overbevisning.
»Som lokal ved man godt, at man skal stoppe bilen og gå ud at kigge, når man kører over den overskæring, men det ved en familie fra Norge selvfølgelig ikke,« siger 43-årige Anette Maagard, der har boet på Djursland i 10 år.
Hun har ikke oplevet signalfejl på den pågældende overskæring, men har oplevet det ved sit hjem i Kolind.
»Der oplever vi ofte, at hverken bomme eller lyssignalet har virket. Vi har vænnet os til at kigge hver gang, fordi man ikke kan regne med det,« siger hun og fortsætter:
»Vi lokale havde håbet på, at problemerne ville blive ordnet inden turistsæsonen. Djursland har mange turister om sommeren, og de ved jo ikke, at de ikke kan stole på advarselssignalet.«
Også Peder Lindberg, der er 61 år og født og opvokset på Djursland, påstår, at der er problemer med signalerne på den strækning, hvor Letbanen lørdag kolliderede med den norske familie.
»Det er slet ikke ukendt herovre. Alle lokale ved, at det er noget skrammel derude,« siger han og fortsætter:
»Det er uforståeligt. Det kan ikke være rigtigt, at folk skal dø. Den her norske familie er bare taget på ferie og kender ikke problematikken. Det er forfærdeligt.«
Peder Lindberg fortæller endvidere, at han så sent som for 14 dage siden selv kørte over den overgang, der kommer lige før ulykkesstedet.
Her kunne han med egne øjne se, hvordan toget susede forbi for næsen af ham, uden noget blinkede for at advare derom.
Også Line Ostenfeldt, som var den sidste, der så den norske familie inden ulykken, er bekendt med problemet, fortæller hun.
»Jeg har endnu ikke selv oplevet, at signalet ikke har virket, men jeg har hørt om det,« siger hun og fortsætter:
»Jeg lister selv over den overskæring hver gang for at sikre, at jeg ikke kommer for langt ud, hvis der nu kommer tog.«
B.T. har været i kontakt med Michael Borre, direktør for Letbanen, for at forholde ham de påståede signalfejl.
Han afviser, at der har været tale om signalfejl på overskæringen, hverken den pågældende lørdag eller i de seneste to måneder.
»Vi har ingen hændelser i vores system om, at der skulle have været fejl på signalet, og hvis der havde været det, var det blevet registreret.«
En lang række beboere fra lokalområdet påstår det modsatte. Hvordan hænger det sammen?
»Det skyldes misforståelser,« siger Michael Borre og uddyber med en teknisk forklaring.
Ifølge ham fungerer lyssignalet således, at det begynder at lyse rødt, når toget når et bestemt punkt (tændstedet) før overskæringen, hvor bilister i alle tilfælde altid har ubetinget vigepligt.
Hvis dette såkaldte 'tændsted' ikke fungerer, får chaufføren en melding om, at han skal sætte farten ned og passere overskæringen med 20 km/t. Hvis han ikke selv sætter hastigheden ned, gør togets systemer det automatisk.
»Det kan være denne slags situationer, der får folk til at rapportere om hændelser, hvor toget er kørt forbi, uden lyssignalet har blinket, men det er umuligt for et tog at køre over overskæringen i fuldt fart, hvis tændstedet ikke virker.«
Nu er der jo snak om teknik, som kan fejle. Kan dette være årsagen til, at folk beretter om episoder, I ikke kan se i systemet?
»Nej, det kan det ikke. Systemet er sikkert og er designet til at gå i rødt, hvis der ingen kommunikation er. Selvom det er tragisk, at sådan en skrækkelig ulykke kan ske, så er jernbanesystemet et sikkert system,« siger Michael Borre og fortsætter:
»Men det er klart, at vi vil følge op på det her. Vi er selvfølgelig nødt til at tage det alvorligt og undersøge det nærmere. Det er selvfølgelig altid 'safety first', men det er samtidig pudsigt, at de her historier først dukker op, efter der er sket en ulykke.«
