I slutningen af februar bad politiet offentligheden om hjælp til at finde en 65-årig mand. Familien havde ikke hørt fra ham i et stykke tid, og det havde vakt bekymring. 

Nu er den 65-årige blevet fundet. Afgået ved døden. 

I onsdagens døgnrapport skriver Midt- og Vestsjællands Politi, at man tirsdag iværksatte endnu en eftersøgning af den forsvundne mand. 

Denne gang med et større antal hunde. 

Ikke langt fra hans bolig i Højby Sjælland fandt man ham så.

Ifølge politiet er der intet, der tyder på, at der skal være blevet begået noget kriminelt.