Drømmen om kernefamilien opgav tv-vært Karen-Helene Hjorth og hendes eks Jeppe Risum for seks år siden, men til de flestes overraskelse – inklusive deres egen – er de stadig hinandens bedste venner og holder fast i at spise middage og tage på ferier sammen med deres fælles datter.
Hvis 'den lykkelige skilsmisse' findes, så er det ikke en betegnelse, der passer på journalist og tv-vært Karen-Helene Hjorth og Jeppe Risum, som hun har datteren Anna-Klara på syv år med.
For det første blev de to på trods af en annonceret forlovelse aldrig gift. For det andet er de enige om, at det aldrig kan blive hverken lykkeligt eller rart at opløse et forhold med det menneske, man har fået barn med.
Til gengæld er de også enige om en anden ting, nemlig, at de er lykkedes ret godt med noget, der er lige så vigtigt som den gnidningsfri nedbrydning af kernefamilien.
Nemlig at komme videre som gode venner. Endda med tiden så gode venner, at de hjertens gerne spiser aftensmad sammen, tager på ferie og holder jul sammen som far, mor og barn.
»Der er jo ikke nogen, der bliver kærester, forlovet og får børn uden at tro, at det kan holde. Så selvfølgelig føles det som et nederlag, når man må kaste håndklædet i ringen,« siger Karen-Helene Hjorth og tilføjer:
»Men jeg synes, at vi har fået det vendt til at føles lidt som en sejr. Det gjorde det for eksempel, da vi sammen satte os ned og formulerede det, vi gerne ville melde ud på Facebook, nemlig at vi ville stoppe med det, vi ikke var gode til, og fortsætte med det, vi var gode til: at elske vores barn og elske hinanden, men at vi ville gøre det hver for sig.«
Karen-Helene Hjorth og Jeppe Risum betragtede stadig sig selv som en familieenhed. Bare ikke den type familieenhed, man er vant til at høre om.
Efter de havde lavet opslaget på Facebook, landede der flere kommentarer i Karen-Helene Hjorths feed om, at 'det var det mest latterlige', folk havde hørt, at de 'lige skulle tænke på deres barn', og 'hvor var det egoistisk!' Beskederne var både fra folk, hun kendte, og fra fremmede.
»Jeg kan huske følelsen, da det minde poppede op på min skærm fem år senere. Der kunne jeg bare sige 'we fucking did it!'. Så blev det faktisk alligevel lidt lykkeligt,« siger hun, også selv om hun og Jeppe Risum er landet i en konstellation, som mange ikke umiddelbart forbinder med opbrudte familier.
»Vi møder megen skepsis, og jeg kan ikke engang selv se mig fri af den, for jeg har også været vidne til mange andre par, der er gået fra hinanden, hvor det ikke er fedt,« supplererer Jeppe Risum og tilføjer:
»Jeg kender måske to andre eks-par, der er gode venner i dag. Det var faktisk en veninde i et af de par, der sagde til os dengang, at nu skulle vi ikke bare være 'skilt' i resten af vores liv – vi skulle være bedste venner. Den kommentar satte sig.«
Karen-Helene Hjorth fortæller, at de sammen kom op med en helt håndfast aftale:
»Vi talte meget om det med at få et godt forhold til hinanden, og vi satte os faktisk ned og lavede en helt fysisk aftale på et stykke papir. Jeppe har lige kaldt den en... Hvad var det? 'Anpartshaveroverenskomst'?«
Hun griner højt af det noget fremmedklingende ord.
Og det var ikke et ord, de brugte dengang, et par måneder efter at Jeppe Risum var flyttet ud af parrets fælles lejlighed. Men ligesom Jeppe Risum forinden havde gjort i et anpartsselskab, var det ideen, at de skulle formulere, hvordan de ville have, at det hele skulle være.
Det blev til to A4-sider med rammer og hensigtserklæringer. De to ark papir har aldrig været fremme siden, men de gav en ro og en afklaring, da der var brug for det.
»Det var et forsøg på at forebygge alt det, der kunne ske i fremtiden. For eksempel hvis vi får nye kærester, må de så opdrage på Anna-Klara? Men også helt konkrete ting som forældremyndighed,« siger Jeppe Risum, mens Karen-Helene Hjorth supplerer:
»Vi skrev også, hvad vi sigtede mod med jul og ferier. Det var en hensigtserklæring om, at vi gerne ville være i hinandens liv.«
Jeppe Risum konstaterer i dag, at det er vigtigt at kommunikere, at det ikke behøver være et nederlag at blive skilt. Men, som han siger:
»Jo, det er et nederlag i situationen, men på længere sigt behøver det ikke at være en dårlig ting, selv om det er svært at se ud over, når man står i det. I situationen tænker man meget i worst case scenarios. 'Så bliver vi uvenner, vi skal have 7/7-deleordning, og så får vi nye kærester, der ikke gider vores gamle kærester, og så skal vi måske slås om forældreretten.' Og sådan behøver det jo ikke være. Men jeg havde ingen illusion om, at vi ville få det så fantastisk sammen. Man får jo altid tudet ørerne fulde af historier om par, der er gået fra hinanden og ikke har fået det til at fungere.«
Det er svært for både Karen-Helene Hjorth og Jeppe Risum at nævne noget, der ikke fungerer ved deres måde at være forældre, som ikke bor sammen, på. Men så alligevel. Da Anna-Klara var yngre, savnede hun selvfølgelig sin mor og far på skift, men der gik aldrig lang tid imellem, at hun så dem hver især. En anden ting er de forestillinger, som præger de flestes idéer om, hvad familieliv, kæresteforhold, kernefamilie og skilsmisse er for nogle størrelser. Forestillinger, som har betydet, at både Karen-Helene Hjorth og Jeppe Risum med mellemrum bliver mødt med løftede øjenbryn eller endda med velmenende bekymring.
»Når vi fortæller om den måde, vi har vores liv sammen på nu, bliver vi ofte mødt med en intuitiv mistro: 'Nå, men har hun så fundet en anden kæreste siden?'« gengiver Jeppe Risum.
Hvad tror du, ligger bag den slags spørgsmål?
»At der helt sikkert må være en af os, der holder mere af den anden. Og jeg ved, at nogle af dem, der har spurgt mig, har tænkt, at Karen-Helene må have gået og ventet på mig,« svarer han, inden Karen-Helene Hjorth tager over:
»Jeg har også kammerater, der siger til mig, at jeg aldrig kommer videre, fordi jeg har det forhold til Jeppe, men sådan må det være! Jeg vil under ingen omstændigheder gå på kompromis med at have et skidegodt forhold til min ekskæreste og min datters far.«
Karen-Helene Hjorth har også selv været nødt til at tage sine forestillinger om, hvordan hun ville leve sit liv, op til revision, for hun var ikke fra starten gået ind i et parforhold og i »projekt baby« for at ende i en situation, hvor hun ikke skulle bo sammen med sit barns far og være en familie.
»Hele min idé om, hvordan mit liv skulle se ud, når jeg var i starten af fyrrerne, blev udfordret, da vi gik fra hinanden. Det har jeg været nødt til at kæmpe lidt med for mig selv, for hele den kode, jeg troede, at jeg passede ind i, passede jeg måske ikke ind i alligevel,« svarer Karen-Helene Hjorth:
»Nu er jeg mere åben for, hvad der kan ske, og der er ikke noget fasttømret mål med en villa med en ligusterhæk, en hund og en Volvo. Nu kigger jeg på det liv, jeg har, og tænker: 'Ser det ikke meget fedt ud det her? Er det ikke okay?'«
Karen-Helene Hjorth og Jeppe Risum har stadig meget af det, som par med børn har: fælles middage, fælles venner og hverdagsplaner, der skal koordineres.
»Vi er ikke bare ekser. Vi er ekstremt gode venner, deler vores ferier og laver alt muligt sammen,« siger Jeppe Risum:
»Vi er lige begyndt at spille tennis sammen. Og vi giver hinanden pauser, når vi har behov for det. Vi har både det, som mange par har, men så har vi også en masse frihed og en hverdag uden bekymringer.«
Så når folk udtrykker bekymring for, om de to nogensinde kan få viklet sig ud af hinandens spind og komme videre, er det interessant, synes Jeppe Risum:
»Er det, fordi vi alle sammen er så forankrede i kernefamiliekonstruktionen, at det er det, der er målet? Jeg synes, at vi har meget af alt det gode, som jeg ser hos mange par, men jeg ser også parforhold, hvor der mangler nogle af de ting, som vi har. En skilsmisse eller et brud, der involverer børn, er i sig selv aldrig rar. Den ene rykker ud, og det er kaos og en masse usikkerhed, men når vi nu ikke fungerer sammen under samme tag, hvorfor skal vi så pakke os ind i alle mulige dogmer om, hvordan man skal leve? Vi er gode hver for sig.«
Og ja, Karen-Helene Hjorth HAR haft en kæreste siden Jeppe Risum, som hun nåede at være sammen med i halvandet år og bo sammen med i et halvt år, inden forholdet endte for et par år siden. Jeppe Risum og den nye kæreste nåede inden da at gå ud og drikke en øl sammen.
»Han var megasej og helt med på det, men hvis man har nogle problemer med selvværdet, kan det måske være lidt kastrerende, at jeg er inde over. Første gang, vi alle tre mødte hinanden, kom jeg til at kalde Karen-Helene for 'skat' – det er jo ikke 'skat' på den måde, og det ville jeg godt lige forklare ham. Han så det heldigvis som en gave og et privilegie, at vi har det godt sammen, og at vi er i samme omgangskreds. Men det er udfordringen for vores partnere. De skal være med i vores lille, moderne familie,« understreger han.
Er der noget, I er bange for i forhold til nye kærester?
»Ikke længere. Jeg har set en i snart et år, og allerede på første date fortalte jeg hende om præmissen: 'Hvis du vil hænge ud med mig, skal du lige vide …' Det kan selvfølgelig godt være et lidt akavet øjeblik, når vi skal møde hinanden alle tre – eller i hvert fald noget nyt, men det er faktisk vigtigt, at de kan lide hinanden. Altså, man kan selvfølgelig godt komme ind i mit liv!« svarer Jeppe Risum.
De griner begge to.
»Jeg står ikke som en gatekeeper,« siger Karen-Helene Hjorth.
Hun har mødt Jeppe Risums kæreste et par gange, og der var heldigvis god stemning, og der er ingen nervøsitet over det længere.
»Jeg kan mærke, at hun godt kan lide mit barn og omvendt, og så kan jeg da ikke være andet end begejstret,« siger hun.
