Vidste du, at Michael Olesens onkel hører til blandt Kongehusets venner?

Den 40-årige danser, gør i år comeback i 'Vild med dans', og på et TV 2-pressemøde fortæller han om et pinligt møde med kronprins Frederik, der var blandt gæsterne til Michael Olesens far og onkels fælles fødselsdagsfest for cirka ni år siden.

»Min far og onkel er tvillinger. Da de holdt deres 70 års fødselsdag var kronprins Frederik og kronprinsesse Mary med,« begynder Michael Olesen.

»Vi skulle tage imod gæsterne, og da kronprins Frederik så ankommer, flyver det ud af munden på mig, 'hej, hvor er det hyggeligt at møde dig!',« fortæller han videre med et grin og tilføjer:

Michael Olesen da TV 2 afholder pressedag på 'Vild med dans' 2022 i København, fredag den 2. september 2022.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Michael Olesen da TV 2 afholder pressedag på 'Vild med dans' 2022 i København, fredag den 2. september 2022.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

»Det syntes jeg var lidt pinligt. Jeg blev helt paf. Sådan tror jeg ikke, man skal sige til Kongehuset.«

Michael Olesens onkel er den mangeårige generalkonsul i Brasilien, Jens Olesen, der har flere royale ærestitler på cv'et, og som for nylig blandt andet havde prinsesse Benedikte med til sit guldbryllup.

Michael Olesen mindes, at kronprins Frederik til fødselsdagsfesten tog situationen meget afslappet og bare grinede af 'Vild med dans'-profilens ivrige hilsen.

»Jeg følte jo lidt, vi blev venner, men jeg kunne godt se, at at jeg bare skulle have sagt, 'det er hyggeligt at møde Dem, Deres kongelige højhed',« griner Michael Olesen og tilføjer, at han senere på aftenen fik rettet op på situationen:

Michael Olesens onkel, Jens Olesen, da han i 2007 blev udnævnt til kommandør af dannebrogordenen af dronning Margrethe på Christiansborg slot.
Michael Olesens onkel, Jens Olesen, da han i 2007 blev udnævnt til kommandør af dannebrogordenen af dronning Margrethe på Christiansborg slot. Foto: Bjarne Lüthcke
Vis mere

»Jeg skulle danse for hele selskabet, og da vi var færdige, kom kronprins Frederik over til mig og sagde 'flot show, tusind tak skal du have'. Det var ret fedt, så måske er vi lidt venner nu.«

Han tilføjer med et smil:

»Jeg har ikke mødt ham siden dengang.«

Michael Olesen danser i efterårets udgave af 'Vild med dans' med TV 2-vært Heidi Frederikke Sigdal.

I videoen øverst kan du se årets nye 'Vild med dans'-vært Martin Johannes Larsen fortælle, om dengang han spillede padel-tennis med prins Nikolai.

Kom med til B.T.'s livearrangement 'Kongehuset bag kulissen', hvor B.T.'s royale korrespondent, Jacob Heinel Jensen, og Berlingskes kongehuskommentator, Jakob Steen Olsen, deler ud af deres oplevelser og private anekdoter fra et arbejdsliv i hælene på den royale familie. Læs mere HER.