Maureen Decker var Tiger Woods lærer i børnehaveklassen. I Tigers bog blev hun beskyldt for at se passivt til, mens han blev overfaldet. Nu har hun taget til genmæle.
Maureen Decker var Tiger Woods lærer i børnehaveklassen. I Tigers bog blev hun beskyldt for at se passivt til, mens han blev overfaldet. Nu har hun taget til genmæle. Foto: AFP

I en bog fra 2005 påstår Tiger Woods, at han blev spraymalet og stenet for sin hudfarve af ældre elever, og at ingen skred ind. Lærerinden siger, at det er en komplet løgn.

- Jeg blev klar over min race-identitet på min første dag i skole. En gruppe fra 6. klasse bandt mig til et træ, spray-malede ordet 'neger' på mig, og kastede sten på mig. Det var min første skoledag. Og læreren gjorde intet.

Sådan lyder det fra Tiger Woods i en bog fra 2005 skrevet af Charles Barkley.

Lærerinden, Maureen Decker tager nu til genmæle, og fortæller, at historien er det pure opspind.

- Jeg var chokeret, trist og skuffet efter hans falske beskyldninger om racistiske overgreb, fortalte hun journalister under en pressekonference i Los Angeles.

Maureen Decker fortalte her, at som et resultat af beskyldningerne led hun nu af migræne, forhøjet blodtryk og andre lidelser, fordi det havde 'kastet en skygge' over hende og skolen.

Derfor har hun nu hyret advokat Gloria Allred. Ikke fordi hun vil have penge ud af mangemillionæren. Hun ønsker skam blot en undskyldning.
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.