Når man er barn af en superstjerne, så må livet da være en dans på roser... eller hvad.

Enkelte flyver endnu højere end deres kendte forældre, mens andre falder dybt og forsvinder i glemslens mørke. Det er ikke altid lige let at være barn af en superstjerne.

I sidste uge udkom bogen 'Small Fry'.

Her fortæller den amerikanske forfatter Lisa Brennan, hvordan det var at være datter af den nu afdøde Apple-stifter og mangemilliardær Steve Jobs.

Forholdet mellem far og datter var mildest talt kompliceret. Og det blev ikke lettere af, at Brennans kendte far i en årrække stort set havde slået hånden af sin datter.

Men selvom forholdet mellem børnene og deres kendte forældre er langt tættere end det, Lisa Brennan som ung husker med sin far, så er det ikke nødvendigvis lettere.

»Selvom folk forsikrer dig om det modsatte, så bliver du altid sammenlignet med det her umulige ideal. Og det kræver masser af kærlighed og masser af selvsikkerhed at finde din egen stemme.«

Sådan fortalte Adam Cohen i et interview med undertegnede i 2011.

Leonard Cohens i dag 45-årige søn havde dengang netop udgivet albummet 'Like a Man', hvor han for første gang lød umiskendeligt som sin nu afdøde far.

»Jeg brugte mange år på at lyde anderledes end min far. Men det nytter jo ikke så meget, når vores stemmer er så ens, og når vi holder af den samme kultur og den samme musik,« sagde Adam Cohen.

Her er et udvalg af stjernebørn. Nogle flyver, andre falder

De gik til bunds:


Cameron Douglas, 39

Far hedder Michael Douglas. Farfar er Kirk Douglas. Og stedmor er såmænd ingen ringere end Catherine Zeta Jones. Derfor var det lidt af en tragedie, da Cameron Douglas røg i fængsel for at sælge narko. Efter syv år (heraf to år i isolation) blev Michael Douglas' ældste søn løsladt i 2016.

Michael Douglas og hans ældste søn, Cameron Douglas.
Michael Douglas og hans ældste søn, Cameron Douglas. Foto: VALERIE MACON - AFP
Vis mere

Etta Ng, 18

Hong Kong-superstjerne Jackie Chan har to børn, Jaycee Chan, der er skuespiller og sanger, og Etta Ng, der efter eget udsagn er hjemløs. »Jeg bor under en bro sammen med min kæreste,« fortæller Eg i en YouTube-video. Efter eget udsagn slog begge forældre hånden af hende, da hun sidste år sprang ud som lesbisk.

Jackie Chans datter Etta Ng, til højre. Til venstre ses kæresten Audi.
Jackie Chans datter Etta Ng, til højre. Til venstre ses kæresten Audi. Foto: Youtube
Vis mere

Paris Jackson, 20

Når man er barn af popkongen Michael Jackson, er forventningerne høje. I årene efter popkongens død i 2009 har Paris forsøgt sig som både model, sanger og skuespiller. Penge er der masser af. Men penge og kendisfar betyder ikke automatisk talent. Og i 2017 forsøgte Paris Jackson at tage sit eget liv.

Michael Jacksons datter Paris græder ved faderens begravelse i 2009.
Michael Jacksons datter Paris græder ved faderens begravelse i 2009. Foto: GABRIEL BOUYS - AFP
Vis mere

De fortsætter på forældrenes niveau:

Kiefer Sutherland, 51

Hans far er Donald Sutherland, en af Hollywoods allerstørste. Men alligevel har Kiefer haft held og talent til selv at nå superstjernestatus. Blandt hittene er tv-serien '24 Timer' og 'Designated Survivor'.

Donald og Kiefer Sutherland.
Donald og Kiefer Sutherland. Foto: FRED THORNHILL - Reuters
Vis mere

Bryce Dallas Howard, 37

Takket være succesfilm som 'Jurassic World', 'Twilight' og 'Terminator Salvation' er Bryce Dallas Howard én af Hollywoods største nye stjerner. Howard har aldrig gjort et stort nummer ud af det faktum, at hendes far er ingen ringere end Ron Howard, instruktør af bio-baskere som 'Apollo 13' og 'Da Vinci Code' .

Bryce Dallas Howard sammen med sin far, Ron Howard.
Bryce Dallas Howard sammen med sin far, Ron Howard. Foto: PETER NICHOLLS - Reuters
Vis mere

Liv Tyler, 41

I de første 15 år af sit liv hed Liv 'Rundgren' til efternavn. Og hun troede, at rockmusikeren Todd Rundgren var hendes far. I virkeligheden er faderen Aerosmith-forsanger Steven Tyler. I dag har Liv Tyler et tæt forhold til begge 'fædre'.

Liv Tyler sammen med sin rocker-far Steven Tyler
Liv Tyler sammen med sin rocker-far Steven Tyler Foto: LUCY NICHOLSON - AFP
Vis mere

Stadig i forældrenes skygge:

Tara Ferry, 19

Bryan Ferrys yngste søn (ud af fire) har forsøgt sig både som guitarist og komponist. Nu spiller han som fast som trommeslager i faderens band.

Her ses Tara Ferry til højre for sin far, Bryan Ferry. Fra venstre er det, Merlin, Isaac, Bryan, Tara og Otis Ferry.
Her ses Tara Ferry til højre for sin far, Bryan Ferry. Fra venstre er det, Merlin, Isaac, Bryan, Tara og Otis Ferry. Foto: JOHN STILLWELL - AFP
Vis mere

Julian Lennon, 55

John Lennons ældste søn blev verdensberømt, da hans gudfar, Paul McCartney, skrev sangen 'Hey Jude' - om Julian. I 1984 fik Julian selv et kanon-gennembrud med sangen 'Too Late For Goodbyes'. I dag er musikkarrieren blot et svagt minde.

Julian Lennon sammen med sin nu afdøde mor Cynthia, John Lennons første kone.
Julian Lennon sammen med sin nu afdøde mor Cynthia, John Lennons første kone. Foto: ANDREW YATES - AFP
Vis mere

Willow og Jaden Smith, 17 og 20

Will og Jade Pinkett Smiths børn gør deres bedste for selv at blive berømte og således rykke ud af forældrenes lange showbiz-skygger. De rapper, synger, spiller skuespil og klipper håret i sjove frisurer. Men lige meget nytter det. De er stadig 'bare Will Smiths børn'.

To af Will Smiths børn, Willow og Jaden Smith.
To af Will Smiths børn, Willow og Jaden Smith. Foto: JASON SZENES - EPA
Vis mere

De blev større end far:


Enrique Iglesias, 43

Hans far, Julio Iglesias, har solgt over 100 millioner album. Men sønnike har for længst slået den rekord med hele 170 millioner solgte album.

Enrique Iglesias, søn af Julio.
Enrique Iglesias, søn af Julio. Foto: DOMINIQUE FAGET - AFP
Vis mere

Miley Cyrus, 23

Countrysanger Billy Ray Cyrus var i 90'erne countrydansens mester med sit hit 'Achy Breaky Heart'. Men så droppede hans datter Miley sit tv-job som 'Hannah Montana'. Hun tog en skumfinger på, stak tungen ud af munden og begyndte at 'twerke'. Og i dag kender de fleste Billy Ray som 'Miley Cyrus' far'.

Miley Cyrus sammen med sin far Billy Ray Cyrus.
Miley Cyrus sammen med sin far Billy Ray Cyrus. Foto: MARIO ANZUONI - Reuters
Vis mere

Angelina Jolie, 43

Takket være actionfilm som 'Tomb Raider' og 'Mr and Mrs Smith' er Angelina for længst blevet langt større stjerne end sin far, Jon Voight ('Midnight Cowboy' og 'National Treasure').

Angelina Jolie og faderen, Jon Voight.
Angelina Jolie og faderen, Jon Voight. Foto: WILLIAM CONRAN - EPA,
Vis mere

Carrie Fisher, 60 (døde 2016)

Moderen Debbie Reynolds var stjerne i musicalen 'Singing in the Rain'. Men Carrie slog alle rekorder som 'Princess Leia' i sci-fi-filmene 'Star Wars'.

Carrie Fisher og Debbie Reynolds. Mor og datter døde med en uges mellemrum i 2016.
Carrie Fisher og Debbie Reynolds. Mor og datter døde med en uges mellemrum i 2016. Foto: © Fred Prouser / Reuters
Vis mere