Den 42-årige nyhedsvært og hans ti år yngre kæreste Niels Dahl har efter godt og vel fem års parforhold valgt at gå hver til sit.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han er et populært ansigt på tv. Så populært at han i midten af august blev kåret til årets tv-vært, da tv-branchen hyldede sig selv for tiende år i træk. Men modsat karrieren kører det ikke på skinner på hjemmefronten.

Han og kæresten er efter fem et halvt år gået fra hinanden, men om det er, fordi Jesper Steinmetz er blevet et upopulært ansigt på hjemmefronten, om det er omvendt, eller om det har været en fælles beslutning i fred og fordragelighed at trække stikket til forholdet, er uvist. Jesper Steinmetz bekræfter bruddet, men ønsker ikke at udtale sig om årsagen.

- Det er rigtig, at Niels og jeg ikke længere er kærester. Det er aldrig sjovt at skulle igennem det, når man har været sammen så længe, men sådan er det, siger Jesper Steinmetz til Billed Bladet.

Steinmetz flytter til USA

Jesper Steinmetz har på det seneste haft meget travlt med karrieren. Den populære nyhedsvært skal være TV2s USA-korrespondent. Selv om han først om et halvt år skifter jobbet som vært på TV2 Nyhederne ud med reporterstillingen på den anden side af Atlanten, er han allerede gået i gang med de krævende forberedelser til det nye prestigefyldte job.

Allerede da nyheden om Jesper Steinmetz nye job blev offentligt kendt, fortalte parret, at Niels Dahl ikke flytter med Jesper Steinmetz til Washington i USA.