I sommer spillede Drew Sycamore til Grøn Koncert.
Men da koncertrækken nåede til Odense, blev den 32-årige musiker nødt til helt at afbryde sin optræden, da hun fik kastet et shotsrør i hovedet fra publikum.
I dag beskriver hun oplevelsen som »et grænseoverskridende splitsekund.«
»Jeg når faktisk at smide hænderne op og gå af scenen, før jeg opdager, hvad det egentlig er. Det er meget intuitivt, og så bliver jeg mega, mega ked af det, og jeg var meget, meget chokeret,« forklarer Drew Sycamore, da B.T. møder hende og hendes mand, den tidligere Duné-forsanger Mattias Kolstrup, til den seneste Danish Music Awards.
»Kropsligt var min reaktion enormt voldsom, og jeg føler jo selv, at gud, hvor er det voldsomt, hvorfor græder jeg så meget? Hvorfor er det så voldsomt, det var jo bare – det gjorde ikke engang ondt.«
Men det splitsekund var nok til, at Drew Sycamore helt måtte droppe resten af koncerten.
»Det var bare så grænseoverskridende, fordi det er jo en aftale, vi har, at vi passer på hinanden,« forklarer sangerinden.
»Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne for ikke at græde, fordi jeg ville gerne ind igen, men det kom bare, og det skulle ud. Og ja, så kan man ikke synge, det lyder dårligt.«
Hendes ægtemand gennem de sidste fem år, den 34-årige tidligere Duné-forsanger Mattias Kolstrup, genkender kun alt for godt oplevelsen.
Selvom han aldrig har fået smidt noget direkte i hovedet, så er han blevet ramt masser af gange af flyvende objekter kastet fra publikum.
»Jeg har også prøvet, at mine snørebånd er blevet bundet sammen af nogen foran på scenen, og så trådte jeg tilbage og kunne se det. Så er det bare ned og binde dem op igen,« fortæller Mattias Kolstrup og kommer til at grine.
For normalt plejer han at feje den slags episoder væk. Men hans kones afbrudte Grøn Koncert har sat sit præg på ham.
»Jeg har egentlig altid tænkt, at så må man bare fortsætte, men jeg blev egentlig inspireret ret meget af det, Drew sagde bagefter,« forklarer Mattias Kolstrup.
»Hvis man sidder ved sin computer og er i gang med at arbejde, og så er der én, der kommer og smider noget i hovedet på én, og man bare skal være sådan: 'Nå ja, det er jo, hvad der kan ske på arbejdspladsen, så jeg fortsætter bare mit arbejde, som om intet er hændt'. Det er sgu egentligt okay at sætte grænser,« lyder konklusionen.
