Hollywood-skuespillerinden Amanda Seyfried har taget en beslutning om ikke at længere at ville have sex, når hun optræder på det hvide lærred.

Den 32-årige kvindes beslutning kommer, i kølvandet på at hun er blevet mor. Det fortæller hun i et større interview med Net-A-Porter.

»Jeg føler mig stærkere, efter jeg har fået en datter. Jeg siger også oftere fra til at tage med på pressetur, fordi jeg hellere vil tilbringe tid sammen med mit barn,« siger skuespillerinden, der fødte sin datter tilbage i marts.

Amanda Seyfried har ellers tidligere ladet klæderne falde, bl.a. i den erotiske thriller 'Chloe'. Filmen fik en del opmærksomhed for dens intime scener, hvor Mamma Mia-stjernen spillede en lesbisk scene med Julianne Moore. Derudover har hun i 2013 spillet pornostjernen Linda Lovelace, og senest medvirkede hun i science fiction-filmen 'Anon', hvor publikum også kunne nyde hendes smukke (bare) ydre.

Amanda Seyfried og hendes mand, Thomas Sadoski.
Amanda Seyfried og hendes mand, Thomas Sadoski. Foto: HECTOR RETAMAL
Vis mere

Men det er altså formentlig sidste gang, at biografgængere får Amanda Seyfried at se nøgen. Hvis adspurgt er budskabet ganske klart:

»Hvad med, at vi bare dropper alle sexscener? Jeg har heller ikke tænkt mig at tage nogen g-streng på længere,« siger hun til mediet.

Skuespillerinden fortryder dog ikke, at hun har medvirket i nøgenscener.

»Det er egentlig ikke nogen særlig udfordring at smide tøjet. Det er det intime, som er svært,« siger hun.

Den 32-årige skuespiller er gift med skuespilleren Thomas Sadoski. Parret mødtes i foråret 2015, da de spillede sammen i Broadway-stykket 'The Way We Get By'.