59 år har de gået hånd i hånd. De har aldrig haft andre kærester, har altid bevaret kærligheden og troen på, at det skulle være dem. Til døden dem skiller. Men netop den bekymrer.
»Jeg frygter ikke så meget at dø. Men jeg frygter virkelig, hvis jeg skulle miste hende en dag. Jeg tror, at jeg ville miste livslysten uden Hilda,« siger Keld Heick med alvor i stemmen.
Det er ikke kun på de musikalske brædder, at ægteparret Keld og Hilda Heick er en institution. Deres lange – og lykkelige – ægteskab er det også.
Men selv om de begge kun har rundet de 74 og forhåbentlig stadig har mange år foran sig, har elefanten allerede trampet i rummet så ofte, at Hilda Heick – som er den praktiske og handlekraftige i forholdet – tog den ved stødtænderne.
»Det er svært at tale om, men vi har gjort os mange tanker. Ikke at vi tænker på det dagligt, men en gang imellem sætter vi os ned og siger: ‘Hvis jeg nu ikke er her mere, så skal du lige tænke på...’ Det skylder man hinanden,« siger Hilda Heick.
Godt nok gruer hun for den dag, det måtte komme, men hun er overbevist om, at hun – når det kommer til at få en hverdag til at hænge sammen rent praktisk – nok skal klare den, hvis Keld skulle dø før hende. Men...
»Når man nu har været to i så lang tid, bliver det et frygteligt tomrum at miste dét menneske, man har delt sorg og glæder med.«
»Selv om vi måske nok sidder og smiler fjollet, har der jo også været perioder, hvor det hele er gået ad helvede til, og så er det jo fantastisk at have verdens bedste kammerat ved sin side. Og derfor også et enormt savn, når han ikke er der mere,« siger Hilda Heick.
Alligevel foretrækker hun at tænke den tanke mere end den modsatte. Foretrækker, at han dør før hende.
»For jeg er mest bekymret for Keld. Ikke nok med, at han ikke har lært at lave mad endnu, han er også lidt den drømmende type, og jeg ville være ked af, at han skulle sidde alene. Så jeg har sagt til ham, at han skal skynde sig at finde en anden,« smiler hun.
Forslaget vækker dog ikke begejstring hos Keld Heick. For som han siger ligeud: »Jeg ville slet ikke kunne finde lysten til at leve videre med en anden.«
»Hilda har været mit liv, og jeg er så lykkelig for, at vi har haft alle de år sammen. Det takker jeg ofte for. Jeg kunne ikke bære den tomhed, der ville være efter hende.«
»Så jeg håber og beder til, at det bliver mig, der siger farvel først. Jeg ville ikke kunne finde ud af det uden hende. For det er hende, der har energien og drivkraften,« siger Keld Heick, som er sikker på, at han efter kort tid ville følge sin kone i graven, hvis hun døde først.
»Selv om Hilda siger ‘du har jo Annette og børnebørnene at leve for’, så tror jeg, at jeg ville føle, at jeg lå andre til last,« mener Keld Heick.
Kunne de selv skrive afslutningsnummeret til deres livslange kærlighedseventyr, ved de dog godt, hvordan teksten allerhelst skulle lyde.
»Bare det kunne ske på én gang. At vi faldt ned med en flyvemaskine eller noget. Det ønsker vi nogle gange.«
