Den ene er struktureret, og den anden er langt mere spontan.
En klassiker med modsætninger, der mødtes, klikkede og som nu betegner hinanden nærmest som familie.
»Vi er ret forskellige,« siger Kathrine Heindahl, da hun skal sætte ord på den person, hun har det klart tætteste venskab med på landsholdet.
Louise Burgaard, som hun nærmest har været veninder med siden de mødte hinanden til en Team Danmark-træning, da de var 16 år gamle. Siden har de nærmest været uadskillelige, deres forskelligheder til trods.
»Vi var engang tre uger på Bali og i Dubai. Bur er sådan: ‘der skal ske noget nyt hele tiden’, og jeg er mere den, der vil have en plan. Hun er fuld fart over feltet, det skal være ingen turisme, hvor jeg siger, man ikke kan tage til Bali uden at lege turist,« siger Kathrine Heindahl med et stort grin.
»Det er nok det med, at nogle gange mødes modsætninger. At vi er blevet voksne sammen, er blevet professionelle atleter og bor i hver vores land, de her forskelligheder har også gjort os sindssygt godt i forhold til en mere udvidet horisont. Vi kan sparke til hinanden i kærlig forstand til at blive de mennesker, vi er blevet. Hun har måske nogle gange lidt større forståelse for det strukturerede, jeg har mere forståelse for det impulsive,« siger Kathrine Heindahl.
De to landsholdsveninder deler værelse under slutrunden. Det betyder bestemt ikke, at de lukker sig inde i deres egen lille osteklokke overhovedet.
Men det er et tæt venskab, den 29-årige stregspiller sætter ekstremt stor pris på.
»Det betyder meget, når vi er afsted på denne måde, hvor det er intenst, og der er sindssygt høje forventninger og krav. Det er et hårdt miljø at være i i den forstand, det er meget videre til næste kamp. Det handler om at vinde. At du har en så tæt på dig, hvis der lige er en eller anden ting, eller hvis jeg er ved at få lejrkuller, eller hvis jeg bliver fældet, kan jeg fortælle min ærlige mening om, hvad jeg synes om det,« siger hun med endnu et stort grin med henvisning til kampen mod Sydkorea, hvor Louise Burgaard i et tilbageløb fik sendt hende godt og grundigt i gulvet.
»Der er ikke en skal, vi skal igennem. Vi kender hinanden så godt. De mindste ting kan vi sige højt. Det er ikke altid noget, der behøver at skulle fortælles til hele holdet men bare at vi kan få lettet vores hjerte. Nogle gange siger vi, at vi har ikke brug for en kommentar, vi har bare brug for at sige det højt. Der kender vi bare hinanden så godt. Det er der virkelig plads til,« siger Kathrine Heindahl.
Hun har 'hængt ud' med Louise Burgaard nærmest siden de mødtes første gang, de har været til ungdomsmesterskaber, og så tilbringer de meget tid udenfor banen.
Deres familier kender hinanden, og Kathrine Heindahl sætter stor pris på, at hun sammen med en af sine tætteste veninder kan opleve det vilde håndboldliv. På både godt og ondt.
Det betyder meget at have den person, der ved, hvad hun skal sige hvornår - og også hvad hun ikke skal sige.
»Man finder meget tryghed i det. Man kan godt blive ramt på selvtilliden i løbet af en slutrunde eller at resultaterne går op og ned. Der har man forskelligt syn på, hvad der er sket. Nogle bliver mere ramt på følelser, nogle bliver mega sure, nogle bliver kede af det. Man får flere nuancer og tør åbne sig og ikke skjule noget. Det gør, man måske kan komme lettere igennem det, fordi man kan få sat ord på de nuancer og på at nogle gange er det ikke så skidt, som man har bildt sig selv ind. Nogle gange har man spillet meget, og den anden har spillet mindre, og så tager man hånd om hinanden,« siger Kathrine Heindahl.
For selvom de gør meget ud af at være sociale allesammen på landsholdet, er det også rart at have en person, man kan tale om alt med bag den lukkede dør på hotelværelset. Helt uden filter.
»Det giver endnu større frihed til, man føler, man kan være sig selv. Vi kan få raset ud og komme med vores ærlige mening om tingene. Når vi går ud ad døren, er det igen på holdet præmisser, og du er klar til at være på. Det er en stor gruppe. At der stadig er noget privat samtidig med, gruppen skal fungere, er enormt vigtigt,« siger Kathrine Heindahl.
De dyrker en sport, som hele deres liv handler om. Der er mange rejser, de er ofte væk fra familien, og netop dem har de heller ikke kunnet se under årets VM.
Her priser hun sig lykkelig for at have en som Louise Burgaard, der er blevet en slags familie.
»Hvis jeg er ked af det, er der plads til det, for der er en at snakke med. Jeg behøver ikke at have følelsen af at gå og gemme på noget. Det betyder meget, at man også har nogle familiære bånd i truppen,« siger Kathrine Heindahl.
