SønderjyskEs håndboldkvinder tabte 34-24 mod Viborg og får nu en nemmere vej til en semifinale end det sejrende hold.

Ja, så tosset er det gået til denne aften i den bedste danske håndboldrække for kvinder.

»Det var svært ikke at vinde den kamp,« lød det fra Viborg-træner Ole Bitsch til TV 2, der mente, at modstanderne 'spillede baglæns' i anden halvleg.

Holdene fulgtes ad og gik til pause 17-17, men i anden halvleg gik gæsterne helt i stå rent scoringsmæssigt - og scorede sig dermed en mere gunstig position i den næste fase af sæsonen.

Her ender de nemlig i en pulje, hvor kun et af de tre tophold er med i deres pulje - ligaens bedste fra Esbjerg. Viborg derimod får glæde af to af de bedste hold, nemlig Ikast og Odense.

Før kampen havde SønderjyskEs træner luret den.

»Lige nu ser jeg en klar fordel i at tabe. Fordi vi gerne vil have de bedste forudsætninger for at komme videre fra vores gruppe til semifinalen, sagde Peter Nielsen til JydskeVestkysten, men sagde dernæst til TV 2, at de ville gå professionelt til opgaven.

Det lykkedes dog ikke at vinde kampen, der endte med et nederlag på ti mål.

Han afviste efterfølgende kritikken fra trænerkollegaen og stod inde for holdets præstation.