Det har ligget i luften et stykke tid. Men i en snak med BT’s golfreporter på en skrattende telefonforbindelse til Dubai, hvor han i slutningen af indeværende uge ved »World Tour Championship« afslutter sin 2017-sæson, slår golfspilleren Søren Kjeldsen fast med syv-tommer-søm, at hans flirt med den amerikanske PGA Tour er på kraftig retræte.

»For mit vedkommende er det slut med golf på fuld tid i USA,« siger den 42-årige dansker og tilføjer:

»Jeg kommer ikke til at rejse derover så tit som tilfældet har været i år. Det har simpelthen været for hårdt.«


Det har ligget i luften et stykke tid. Men i en snak med BT’s golfreporter på en skrattende telefonforbindelse til Dubai, hvor han i slutningen af indeværende uge ved »World Tour Championship« afslutter sin 2017-sæson, slår golfspilleren Søren Kjeldsen fast med syv-tommer-søm, at hans flirt med den amerikanske PGA Tour er på kraftig retræte.

»For mit vedkommende er det slut med golf på fuld tid i USA,« siger den 42-årige dansker og tilføjer:

»Jeg kommer ikke til at rejse derover så tit som tilfældet har været i år. Det har simpelthen været for hårdt.«

Søren Kjeldsen understreger dog, at det var en drøm, der gik i opfyldelse, da han fra årets begyndelse fik chancen for at prøve talentet af i fremmede omgivelser.

»Jeg har lært banerne og niveauet derovre at kende. Faktum er at det har været godt for mig personligt og spillemæssigt at blive testet. Nu har jeg prøvet det og jeg behøver ikke at prøve det igen. Konklusionen er, at det er på European Touren, at jeg primært skal spille fremover,« siger han.

Foto: CHRISTIAAN KOTZE
Vis mere

I løbet af 2017 er han dalet fra nummer 48 til en øjeblikkelig placering som nummer 101 på verdensranglisten.

»Jeg vil jo gerne op i top 50 igen, og jeg ser gode muligheder for at missionen lykkes. I så fald vil jeg igen være direkte inde de store turneringer, og det er helt klart derhen mine ambitioner går,« siger Søren Kjeldsen, der karakteriserer 2017 som ’meget specielt’.

»Alt i alt har det været et fantastisk spændende år med turneringsaktivitet på både PGA og European Touren. Det har været udfordrende at få chancen i USA og jeg er utroligt glad for, at have prøvet det af. Men samtidigt må jeg sige, at jeg er glad for, at jeg ikke skal fortsætte med det. Efter jeg i slutningen af sommeren er kommet tilbage til turneringerne i Europa, har jeg følt mig ekstra inspireret.«

Foto: ROSS KINNAIRD
Vis mere

Hvad mener du om din præstation ved weekendens European Tour-turnering i Sydafrika?

»Det blæste en del fredag, hvor jeg havde to dårlige huller. Men bortset fra det, er jeg udmærket tilfreds med min præstation. Det var bestemt godkendt, at jeg hentede en samlet 12. plads. Jeg var glad for den måde, jeg spillede på, og at jeg efter min lange pause (rygskade, red.) igen kan levere golf på højt niveau.«

Hvad var problemet med ryggen?

»Jeg havde nogle uger, hvor det var rigtigt skidt. Det viste sig, at det var en disk, der skulle hele. Årsagen til skaden skyldes almindeligt slid. Jeg har jo dag efter dag på træningsbanen og under konkurrence i efterhånden mange år stået i samme foroverbøjede stilling. Kroppen har åbenbart syntes, at det var lige rigeligt. Jeg må desværre indrømme, at jeg gennem årene har gjort for lidt ud af at lave kontraøvelser. Fremadrettet må jeg træne den modsatte vej for at skaden ikke kommer til at drille igen.«

Foto: TANNEN MAURY
Vis mere

Hvad er planen nu?

»Efter World Tour Championship, der spilles i slutningen af ugen i Dubai og hvor jeg føler mig godt klædt på til at kunne opnå et nyt godt resultat, holder jeg en pause indtil jeg indleder 2018 i begyndelsen af januar i Sydafrika. Planen er at jeg i turneringspausen blandt andet evaluerer min 2017-sæson og fortsætter den fysiske træning, jeg har været i gang med de seneste par måneder.«