I starten af året havde jeg en samtale med en af landets førende boligøkonomer.
Det var et interview, som var udløst af, at boligrenten, lidt overraskende, var begyndt at stige. Jeg husker det tydeligt, fordi de ting, der blev sagt, har vist sig at være så langt uden for skiven, at jeg sjældent har oplevet noget lignende.
»Renten på et fastforrentet realkreditlån kommer ikke over 2,5 procent i 2022. Det er stort set utænkeligt,« lød vurderingen i grove træk.
Her seks måneder senere hedder renten så 5 procent. FEM procent. Det er blevet titusinder af kroner dyrere om året at låne til et hus, og det er sket på få måneder.
Det er ret rystende og har været et chok for eksperter, låntagere og ikke mindst aktiemarkeder. Et decideret chok.
Inflationen er løbet løbsk, centralbankerne er gået aggressivt til værks ved at hæve renten for at dæmpe efterspørgslen, og nu står vi så her:
Med et renteniveau på realkreditlån, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv det mest rolige gemyt.
Dystre forudsigelser om, at vi har kurs mod en recession, vælter i stigende grad ud fra banker og analyseinstitutter.
En recession, som kan vise sig at blive en brutal finanskrise, og som i sidste ende er udløst af den bremse på økonomien, kraftigt stigende renter er.
Det var så den dystre del af dette skriv. Nu til de tre lyspunkter.
Det første lyspunkt, som er direkte udløst af renternes kurs mod himlen, er naturligvis den snarlige død af negative renter.
Saxo Bank og Lunar er kommet markedet lidt i forkøbet og har fjernet negativ rente, og det er nu et spørgsmål om tid, før de større banker som Jyske Bank, Danske Bank, Nordea osv. også holder op med at tage negative renter af dit indestående.
Bankerne følger renten i Nationalbanken. Nationalbanken følger renten i ECB.
Og da ECB har meldt ud, at der er rentestigninger på vej, skulle vi gerne være fri af negative renter, inden året er omme. Hurra!
Det andet lyspunkt er henvendt til de boligejere, som er klar til at rulle terningen.
I takt med at renten er steget, er kurserne på realkreditlån til 0,5 procent eller 1 procent blevet gunstige.
Det betyder, at hvis du skylder to eller tre millioner kroner, kan du skære 5-700.000 kroner af din restgæld ved at indløse lånet og konvertere op i rente.
Det skal du kun gøre, hvis du regner med, at renten falder igen inden for en overskuelig årrække, så du kan lægge ned i rente igen.
Men har du is i maven, råd til at betale en højere rente og er klar til at gamble lidt, kan du simpelthen score kassen her, hvis alt flasker sig.
Og så er det tredje lyspunkt, som er noget af et tveægget sværd.
Kraftigt stigende renter er lig med faldende priser på huse og lejligheder. Banker vurderer, at vi snakker potentielle prisfald på 5-10-20 procent.
Det er grove løjer. Det kan hurtigt betyde, at en boligejer kan vinke farvel til både en halv og hel million kroner i værdi i mursten og en massiv mængde friværdi.
Det er ikke sjovt for dem, der ejer huset, men det er lidt sjovere for dem, der køber.
Og dem har der været masser af snak om, mens priserne er gået op.
'Hvad gør alle de stakkels mennesker, der gerne vil ind på boligmarkedet? Får de nogensinde mulighed for at købe et hus, når de er så dyre?'
De høje renter kommer til at betyde, at de boligkøbere kommer til at kunne låne færre penge i banken.
Når de kommer og skal købe, kan de slet ikke betale de priser, huse bliver udbudt til i dag.
Med tiden vil det betyde, at hvis sælgerne vil af med deres bolig, må de sænke prisen.
Og så får vi det nedadgående pres på priserne, der vil betyde, at førstegangskøberne kan komme ind på boligmarkedet.
For førstegangskøberne er det her altså umiddelbart en god nyhed.
Så lyspunkterne er der altså, hvis bare man leder grundigt nok!
