Farmand var fodboldstjerne i 90’erne. Nu er stjernebørnene blevet voksne og fortæller her i BT om en opvækst med en berømt fodboldfar:
Rikke Vilfort
20 år
Datter af Kim Vilfort og Minna Vilfort, søster til Mikkel
Lærervikar på en folkeskole i Brøndbyvester og tager et sabbatår
Bor i Brøndbyvester med sine forældre
For Rikke Vilfort har fodbolden og Brøndby IF fyldt meget igennem livet. Og hun mærker stadig den dag i dag, hvor vigtigt hendes fars mål i EM-finalen i 1992 var.
- Folk reagerer meget forskelligt, når de hører mit efternavn. Nogle mennesker siger, det er lidt sejt, og spørger lidt ind til min far og så videre. Så er der også andre, som slet ikke aner, hvem han er.
- Jeg tror da, at mange lige reagerer lidt ekstra på mit efternavn. Det er jo lidt specielt, fordi min far spillede så mange år i Brøndby og på landsholdet. Jeg tror ikke, at jeg har fået forskelsbehandling på grund af min far, men der har da altid været en ekstra interesse eller nysgerrighed på grund af min far. De fleste plejer i hvert fald altid lige at spørge, om jeg er i familie med Kim, og så fortæller jeg selvfølgelig, at det er min far.
- Jeg var ikke så gammel, da min far stoppede med at spille fodbold. Så jeg husker ikke min ungdom som noget, hvor min far ikke kunne være med til det ene eller andet, fordi han skulle spille i weekenden. Det har ikke været et problem, som jeg husker tilbage på. Han har altid været der, når jeg har haft brug for ham, og jeg er jo så stolt af ham.
Læs også: Mikkel Vilfort: De spø’r mig tit, om han tog den med hånden
- Engang jeg var på café med nogle af mine veninder, lavede vi en masse sjov. Jeg skulle op at hente drinks i baren, og så spurgte bartenderen, om jeg havde et godt scoretrick. Og så fortalte jeg, at jeg var Kim Vilforts datter. Så fik vi gratis drinks, fordi bartenderen syntes, det var lidt sejt. Det var en sjov oplevelse. Især fordi mine veninder og jeg tit joker med, at mange synes, det er sjovt, at jeg er Vilforts datter.
- I 1998 stoppede min far karrieren. Jeg kan huske, at de fejrede ham med fyrværkeri inde på stadion, og jeg brød mig ikke om fyrværkeri dengang – det gør jeg stadig ikke. Men jeg kan huske, at Mogens Krogh tog mig op og sagde til mig: ’Det er helt okay, de fejrer jo bare din far.’ Så faldt jeg til ro.
- Jeg starter på pædagogseminariet her til februar, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg har altid syntes, det var sjovt og interessant at beskæftige sig med børn. Så med den erfaring, jeg har gjort mig ved at være lærervikar i specialklasser, har jeg fundet ud af, at jeg gerne vil se lidt nærmere på børn og unge med indlæringsvanskeligheder, autister og så videre.
Læs her hvordan det gik fodboldstjernernes børn:
Nicolai Laudrup: Far håbede, jeg ikke blev fodboldspiller
Rasmine Laudrup: Mange ved ikke engang, at jeg findes
Laudrups søskende: Mads er ikke den store danser (mobillink)
Cecilie Schmeichel: Jeg klarer den selv uden min fars penge
Rebecca Laudrup: Jeg har boet flere steder, end mange voksne har
Nadia ’Faxe’ Jensen: Jeg har fået mange drinks, fordi far scorede i EM-finalen
Julie 'Faxe' Jensen: Jeg oplever ting, andre unge aldrig vil komme til
TV: Faxe trænede sin datter (mobillink)
Rikke Vilfort: Min far har altid været der, når jeg har haft brug for ham
Mikkel Vilfort: De spø’r mig tit, om han tog den med hånden
TV: Navnet Vilfort gav gratis drinks (mobillink)
Josefine Høgh: Jeg har forsøgt at være Josefine og ikke Lars Høghs datter
Jonas Høgh: Jeg følte, at jeg ikke kunne leve op til navnet
