Kronprins Frederik var på plads i Enschede i til EM-finalen, og selvom Danmark tabte 2-4, var den danske tronfølger fuld af lovord efter kampen.

»Der er kun et ord, der dækker disse kvinders indsats, og det er: Respekt. Det var vanvittigt flot gået, at de kom i finalen. Det var selvfølgelig ærgerligt, at de tabte, men kæmpe respekt alligevel,« sagde Kronprins Frederik til TV2.

Dammark kom i kampen foran efter få minutters spil ved Nadia Nadim på sraffe, men Holland udlignede og kom på 2-1, inden Pernille Harder scorede til 2-2 før pausen. I anden halvleg løb hjemmeholdet imildertid fra de danske kvinder.

»Danskerne kom ud til første halvleg med stort initiativ. I anden halvleg kom de desværre ikke rigtigt ud af starthullerne, og så bliver de overrumplet af sejrsmålet til sidst,« sagde Kronprins Frederik.

»Naturligvis kan de være stolte alligevel. De har håndteret presset enormt godt. De fortjener alt mulig respekt og anerkendelse,« sagde han.