'Mellberg bliver ny landstræner' - eller gør han?

Der er drama på den anden side af Sundet, hvor en ny fodboldlandstræner skal findes efter Janne Anderssons exit på bagkant af en skuffende EM-kvalifikationsspil.

I den forbindelse kunne man i går læse ovenstående overskrift i mediet Fotbobllskanalen.

Her mente man at vide, at den tidligere Juventus-, Aston Villa- og FC København-stjerne Olof Mellberg skulle være den nye landstræner for de blå-gule. En stor afsløring! Men nu kommer andre meldinger ud fra andre svenske fodboldmedier.

Foto: Daniel Dal Zennaro/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den store historie i dag er nemlig, at Mellberg rigtig nok skulle have været inde i billedet, men at den tidligere landsholdsanfører angiveligt hr takket nej til landstrænertjansen. 

FotbollStockholm skriver, at Mellberg har været til møde med det svenske fodboldforbund, men at han ikke faldt for fristelsen til at stå i spidsen for landsholdet, som kiksede kvalifikationen til sommerens EM i Tyskland.

Men mediet skriver også, at det muligvis ikke er definitivt, at Mellberg ikke bliver landstræner, da der måske er en form for spil i gang mellem de to parter. 

46-årige Olof Mellberg er i dag træner i den svenske topklub Brommapojkarna. Han stoppede sin lange karriere i 2014 efter et år i FCK. I 2019 var han træner for Fremad Amager i blot to måneder.