Allerede inden AGFs 12 dage lange træningsophold i den spanske Murcia-region er gået i gang, er der røget grus i maskineriet.

Det har security-personalet i Hamburg Lufthavn sørget for. Security-folkene har nemlig lige præcis valgt at nedlægge arbejdet, netop som AGF-truppen var på vej gennem check-in.

»Alt er kaos. Først fik vi at vide, at al flyvning var aflyst. Dernæst at der var fem timers ventetid, og så ville lufthavnen blive lukket ned«, fortæller Århus Stiftstidendes fotograf Axel Schütt der er med på turen.

AGF-truppen skal efter planen ankomme til Hotel Thalasia i den gamle fiskerby San Pedro del Pinatar i det sydsøstlige Spanien i eftermiddag, men den plan risikerer altså at ryge i vasken.

»Lige nu ser det ud som om, der er håb forude. Vi er lige blevet kontaktet af en betjent, der har tippet os om en dør gennem security, der vil være åben en kort periode. Det er meget mystisk alt sammen«, når Axel Schütt at fortælle, inden han må gemme mobilen væk for at følge med flokken