Fredag aften kl. 20 blænder værten Charlotte Crosby op for tredje sæson af det småvanvittige realityshow 'Just Tattoo of Us' på MTV - denne gang sammen med vennen Scotty T. fra programmet 'Geordie Shore'.

Det skriver MTV i en pressemeddelelse.

»Konceptet i programmet er simpelt. To personer, der kender hinanden, skal vælge både motiv og placering af en tatovering på den anden. Tvistet er, at de ikke må se den, før blækket er tørt, hvilket langt fra altid ender lykkeligt«, skriver MTV.

I første afsnit møder man det unge par Bronte og Jack. Jack var lidt af en skørtejæger i starten af deres forhold, og Bronte griber derfor chancen for at hævne sig på ham pga. hans utroskab.

Hun giver ham en vanvittig tatovering, som kan ses i klippet over artiklen.

Charlotte og Scotty får set nogle ret opsigtsvækkende tatoveringer i programmet. (Foto: MTV)
Charlotte og Scotty får set nogle ret opsigtsvækkende tatoveringer i programmet. (Foto: MTV)
Vis mere

»Det var vanvittigt. Jeg troede ikke, det var så slemt at se folk blive tatoveret. Jeg troede, at folk ville få små ’tramp stamps’, men vi snakker store tatoveringer, som fylder hele ryggen og hele benet. Tatoveringer af fucking kønsdele. Det er sindssygt mand,” siger Scotty T. om programmet til MTV.

Siden første afsnit af 'Just Tattoo of Us' rullede over skærmen i 2017, er det blevet til talrige vilde tatoveringer af bl.a. grimme dyr, kønsdele og blodige tamponer. En enkelt fyr valgte endda at give sin kammerat en tatovering af Donald Trump midt på ballen, skriver MTV.

Programmet sendes hver fredag kl. 20 og starter i aften.