Birgitte Grue

Det er efterhånden svært at holde pulsen oppe foran skærmen

Broarbejdet slæber sig af sted. Det går langsomt med rigtig at få sat fut i den dansk-svenske krimi.

’Broen’ kom ellers flot fra start som en opfindsom og træfsikker dansk-svensk krimi, der trods sin barske handling også gav plads til broderlige drillerier mellem danske Martin (Kim Bodnia) og hans svenske kollega Saga (Sofia Helin).

Men desværre, sådan var det kun i indledningen, da det var pudsigt at høre Saga udtale Martins efternavn: I hendes mund blev ’Rhode’ til en meget varm og meget stor kartoffel.

Siden har smilene lagt sig i serien, der bliver mere og mere sammenbidt og humørforladt. Den ta’r sig selv meget højtideligt og giver sig meget god tid til at gøre det.

Den udspekulerede morder med sin sans for mord på mange måder er hele tiden et par skridt foran vort dansk-svenske opdagerpar. De kører en masse frem og tilbage over Øresundsbroen.Det er efterhånden svært at holde pulsen oppe: Der er hele tiden så mange løse ender, at det er umuligt at danne sig et overblik. Og serien har så mange sidehistorier, at den savner fokus.

Gode skuespillere


Her halvvejs er der dog stadig grund til at glæde sig over skarp fotografering og de mange gode skuespillerpræstationer. Blandt andre Ellen Hillingsø, der bliver mere og mere mystisk - både med og uden blondine-paryk.Kim Bodnia ser virkelig ud til at hygge sig i sin hovedrolle.

Det er en kæmpe fornøjelse at opleve, at han ryster sig løs fra sin standardrolle. Fra psykopatisk til sympatisk altså! Bodnias Martin er rund, trivelig og knivskarp.

Sofia Helin er hans modstykke i rollen som den sære Saga. En hidtil totalt kold-i-røven opdager uden sans for samværets finere nuancer. Hun svarer på det, hun bliver spurgt om, og hun bider sig fast i efterforskningen som en terrier. Her er en kvinde, der ta’r, hvad hun har brug for, som for eksempel sex!

Hovedforfatter: Hans Rosenfeldt.
Instruktion: Charlotte Sieling.

Femte afsnit af svensk-dansk krimi vist på DR1 og DRHD.