Det summer af EM, og på lørdag går det løs for de danske drenge.

Det er Finland, der venter i Danmarks første gruppekamp hjemme i Parken. Hvis det skal blive til en succesfuld slutrunde, skal Danmarks stjerner spille op til deres bedste – og måske mere til, når Kasper Hjulmands drømme er at gå hele vejen.

Men hvor gode er de danske stjerner så i forhold til de udenlandske EM-stjerner, og i hvilken form træder de ind i slutrunden?

Det giver B.T. dig svaret på her:


Det er sket med små skridt og tålmodigt, men Kasper Schmeichel er trådt op ad kvalitetstrappen sammen med Leicester, så han nu er en topmålmand i en topklub i Premier League. På landsholdet har han endda særklasse.



Han er fast mand hos den slumrende La Liga-kæmpe Valencia, og i ti år har Wass fået erfaring fra højeste niveau i først Frankrig og siden Spanien. Det er et stort kvalitetsstempel. Wass er gået fra udstødt under Hareide til nøglerolle hos Hjulmand.



Landsholdsanføreren er en rutine-bank af de helt store. Han er først og fremmest med for at forsvare målet, og det gør han på en bund af erfaring fra de største ligaer – og lige nu med status af styrmand hos AC Milan.



'AC' er nyslået Champions League-vinder og endda på et Chelsea-hold, hvor han under Thomas Tuchel er blevet en favorit og er gået fra fin reserve til taktisk afgørende. Det her er en midterforsvarer på et ekstremt højt niveau.



Nordjyden har taget skridtet fra profil i Belgien til en del af et italiensk storhold i Atalanta. Det har han gjort så fint, at han undervejs spillede 12 af 23 Serie A-kampe fra start. Spilleren, der understreger Hjulmands landsholdsstil.



Han har spillet 100 procent af Tottenhams Premier League-minutter. Ja, hver og et. Det fortæller, hvor Højbjerg er trådt op som spiller nu. Et helt pålideligt anker i en klub, der hører til i toppen af England.



Skadesproblemer har ødelagt kontinuiteten i Delaneys Dortmund-sæson. Derfor har han kun startet i lidt over halvdelen af Bundesliga-kampene, og han har i denne sæson ikke været i samme gear, som man kender ham for.



Det har ikke kørt som smurt i Inter, men han kæmpede sig ind som fast mand i mesterskabsspurten. For Danmark er han gået fra altafgørende spiller til en del af en succes. Men han er og bliver Danmarks største profil sammen med Schmeichel.



Powerspillerens stil er ikke elsket af alle landsholdsfans, og Skov Olsen og Damsgaard ånder ham i nakken. Men Poulsen har stadig en vigtig rolle i Bundesliga-topklubben RB Leipzig, selvom han ikke spiller hver gang.



Superligaen klinger ikke voldsomt, når holdkammeraterne spiller i de største ligaer. Wind er dog en spiller, der har vist sig både at kunne bidrage direkte som boldsugende opspilsstation og målmager og gøre sine offensive makkere bedre på landsholdet.



De fleste var overraskede, da han stod i Barcelona-trøjen. Braithwaite har dog spillet en reel rolle for storklubben, hvor han har fået spilletid i 29 af 38 La Liga-kampe. For Danmark er han vigtig med sin fart og energi.