Carsten Bo Pedersen var single og 51 år, da han tog afsted med sine venner på en ren afslapningsferie til Tunesien i 2014. Men turen skulle vise sig at ændre alt for ham. Han fandt sit livs kærlighed, konventerede til islam og endte i en kamp mod de danske myndigheder.

»Jeg fik den her smilende kvinde som frisør, selvom hun ellers kun klippede damer. Hun var så pæn og smuk. Det tog to en halv time for hende at vaske og klippe mit hår. Jeg tror aldrig, jeg har fået vasket så meget hår,« siger Carsten Pedersen.

Sådan husker Carsten sit første møde med sin nuværende kone. På en ferie i Tunesien skulle han nemlig klippes. En klipning, der skulle foretages af en ung, tunesisk kvinde, der var ansat på hotellet, og som Carsten havde bemærket, smilte meget til ham.

I dagene efter klipningen, da Carsten lå at solede sig udendørs, kom den smilende kvinde ofte ud for at sige hej og for at høre, hvad Carsten syntes om klipningen. Carsten tænkte mere og mere på, hvad det var, kvinden ville.

Men faktisk var det ren og skær held, at Carsten nogensinde endte i Tunesien og mødte denne smukke, unge, smilende kvinde, som han kalder hende.

»En mandag besluttede jeg mig pludselig sammen med mine venner, at vi ville ud at rejse. Det var meget spontant. Klokken 11 bestilte vi rejsen, og vi skulle allerede flyve klokken 14. Vi havde besluttet, at vi enten skulle til Rhodos eller Tunesien. Vi endte med Tunesien, fordi vejret var bedre,« siger Carsten Pedersen.

Carsten Pedersen og hans venner blev indlogeret på et femstjernet hotel i Tunesien. De nød vejret, stranden og afslapningen. Men der var altså også denne person, der nød Carsten.

»Der var den her kvinde, der altid stod pænt og smilede, når jeg gik forbi. Jeg spurgte mine venner, om de havde set hende den smilende kvinde. Det havde de ikke, fordi hun smilte åbenbart kun til mig. Det syntes jeg, var lidt mystisk,« siger Carsten Pedersen.

Kvinden viste sig at hedde Hanene. Og var Carstens fremtidige kone.

Men få dage efter deres første snak under den to en halv time lange klipning skulle Carsten tilbage til Danmark. Det fortalte han til Hanene. Hun begyndte at græde, da hun fik besekden. Hanene ville have, at Carsten blev i Tunesien. De to aftalte, at drikke farvelkaffe sammen på afrejse dagen. Det kunne de nå, fordi Carsten først skulle forlade Tunesion klokken 18.

»Vi sad sammen langt op ad formiddagen og drak kaffe sammen, selvom hun skulle på arbejde. Hun kom for sent på arbejde den dag. Men da vi sagde farvel, så var vi kærester, vi holdt i hånd og krammede. Det var først her, at det gik op for mig, at vi havde følelser for hinanden,« siger Carsten.

Carsten Bo Pedersen sammen med sin kone, Hanene
Carsten Bo Pedersen sammen med sin kone, Hanene Foto: Privatfoto
Vis mere

Efterfølgende besøgte Carsten sin kæreste med en uges mellemrum. En uge i Tunesien, en uge i Danmark, en uge i Tunesien. Men da urolighederne brød ud i Tunesien i 2015 blev besøgene færre.

Carsten og Hanene blev forlovet i september 2014. Det var en problematisk tid til at begynde med, fordi Hanene er muslim og store dele af hendes familie ikke kunne acceptere Carsten.

Men båndet og kærligheden mellem de to var blevet så stærkt, at ingen kunne skille dem ad. Selvom Hanene blev smidt ud af sine forældres hus, blev de to gift i juli 2016, da Carsten konverterede til islam. Et bryllup som Carsten beskriver som umoderne og anderledes, fordi det blev holdt hos Hanenes mor og var muslimsk. Op til bryluppet accpeterede Hanenes mor og søster forholdet, ligesom langt størstedelen af Carstens familie og venner også har.

Carsten Bo Pedersen sammen med sin kone, Hanene
Carsten Bo Pedersen sammen med sin kone, Hanene Foto: Privatfoto
Vis mere

»Hvis jeg skulle fortælle, hvor meget jeg elsker Hanene på en skala fra 1 til 100, så vil jeg sige 2000. Og hun vil sige det samme. Nogle gange siger hun til mig, at hun ikke kan tro, hun har fundet sammen med mig,« siger Carsten.

Carsten fortæller, at han elsker sin kone mere og mere. Han elsker den stålfaste vilje, hun har.

»Ingen skal bestemme over hende, det viste hun, da hun tilsidesatte meget af sin familie for at være sammen med mig. Hun har en god viljestyrke og begyndte på aftenskole for at lære engelsk, så vi bedre kunne kommunikere. Det er sgu prisværdigt,« siger Carsten.

I dag bor Hanene stadig i Tunesien og Carsten bor i Danmark. Besøgene er igen blevet færre, fordi Carsten har en lungesygdom, der forhindre ham i at rejse til Tunesien. Men de to er i kontakt hver eneste dag via Skype og Messenger.

Carsten og Hanene ved ikke, hvornår de igen kommer til at se hinanden. Lige nu arbejder de på at få et turistvisum til Hanene, så hun kan komme på besøg i Danmark. Men ansøgningen på turistvisummet er afvist seks gange, og det forstår Carsten ikke. Han mener ikke, at de danske myndigheder behandler ham og konen ordenligt.

»Jeg føler mig utrolig heldig at have mødt Hanene. Men jeg ville ønske, at hun boede et andet sted end Tunesien,« siger Carsten.

Carstens bedste råd til at holde liv i et langdistance-forhold:

Tillid er en stor nødvendighed

Kærlig skal være en selvfølge

I nogle tilfælde skal der også være stor tålmodighed med hinanden

Kommunikation via Skype, Messenger eller telefon

Carsten Bo Pedersen sammen med sin kone, Hanene
Carsten Bo Pedersen sammen med sin kone, Hanene Foto: Privatfoto
Vis mere

Hanene i sin brudekjole
Hanene i sin brudekjole Foto: Privatfoto
Vis mere