Debatindlæg af Sofie Koksbang, 15 år
Curlingbørn og curlingforældre - et af de nyeste begreber, men også et af de mest relevante verden over.
Fireårige børn får trukket de dyreste poloer over hovedet, imens Roskilde Festivals unge gæster bliver kørt op til hovedindgangen med al deres bagage.
Curlingbørn - børnene, der sjældent eller aldrig møder modstand, fordi deres forældre pakker dem ind i vat.
Som 14-årig flyttede min nu afdøde farfar hjemmefra. Han fik sig hurtigt et tjenerjob, som han i øvrigt havde hele livet. Med sig kunne han tage sin cigaræske, som han havde fået til sin konfirmation.
Der er ikke tvivl om, at samfundet, normen og privilegierne har ændret sig markant.
Men er det altid en god ting, at vi, i år 2018, konstant og ubevidst udvikler nye behov, der let og hurtigt kan gå i opfyldelse? Eller var det bedre i min farfars tid, hvor de unge hurtigt blev smidt ud ad døren og måtte gribe de udfordringer, der end måtte komme i deres pubertære hænder?
Ifølge en ny analyse foretaget af Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd - er det slet ikke skadeligt at være curlingbarn - som man jo selvfølgelig får fornemmelse af, at det er, hvis man følger med i den offentlige debat.
Vive mener, at de børn, der klarer sig bedst, er de børn, der får mest mulig hjælp fra forældre.
Det er meget interessant, for ifølge mange mennesker, der kommenterer denne debat, er problemet, at de børn, som får hjælp til alt, bliver uselvstændige og ender med ikke at kunne tage vare på og ansvar for sig selv - og det er tydeligvis et problem for samfundet.
»Hej, skat. Se, hvad mor og far har købt til dig.«
Nogle af mine veninder får stukket den dyreste og nyeste iPhone X i hånden den dag, den ankommer i de fysiske butikker. Jeg er sikker på, at det ville være den sidste handling, mine forældre ville gøre for mig 'bare sådan lige'. Jo, og når det så er skrevet, så har jeg også fået en ny telefon i julegave, og jo, jeg kommer på mange rejser, og jo, jeg bliver også hentet klokken 21 om aftenen til dans - men heller ikke tidligere, skal jeg lige sige.
Jeg har dog også pligter, i modsætning til en del unge i dagens Danmark.
Som 15-årig pige i 9. klasse oplever jeg snobbede piger og drenge, der udstråler en helt grotesk utaknemmelighed. Jeg oplever andre på min egen alder udbryde: »Jeg ønskede mig en Macbook Pro og ikke en Macbook Air. Men det går nok.«
Et udbrud, der får folk - i hvert fald mig - til at tabe underkæben.
Hvis fremtiden bliver styret af uselvstændige voksne, der ender i 'Luksusfælden' og pludselig finder ud af, at der faktisk er noget, der hedder forsikringer, så er det 'dæleme' op ad bakke. For hvad er fremtiden om 20 år, når alle dem, der plejede at tage beslutningerne, lige pludselig ikke kan tage beslutningerne for en mere?
Godt spørgsmål, ikke?
Jeg synes, at der er mange forskellige gode og mindre gode pointer i forhold til curling-emnet. Jeg mener dog også, at det bør være en balancegang mellem at lade os unge have et privatliv, udfordre os personligt og vise os vejen frem - ikke lade vores kontrolmødre gøre ting for os, som vi godt kan selv.
Vi kan udtale os meget om uselvstændighed i forhold til unge, og vi kan danne os en teori om, hvordan fremtiden vil se ud, men jeg mener også, at der må være noget godt ved curlingbørn og den omsorgsfulde og beskyttende hånd, der blidt bliver placeret rundt omkring dem.
Al den kærlighed og omsorg, der bliver givet med den bedste intention fra forældre, kan umuligt være en dårlig ting. De såkaldte 'curlingbørn' får kærlighed og opmærksomhed med i bagagen.
Det kunne lige så godt være folk, der har haft mangel på opmærksomhed og omsorg i barndommen, der mener, at curlingbørn og curlingforældre har en dårlig indflydelse på samfundet. Folk, der eventuelt har et mindreværdskompleks eller lignende.
Jalousi kan også være en svær størrelse - ikke?
