Vi har efterhånden vænnet os til det:
Bander, der skyder og stikker med kniv.
Men det, at historier om skud og knivstik nærmest er gået hen og blevet hverdagskost, er ikke ensbetydende med, at virkeligheden derude også er blevet mindre farlig.
Det ved de betjente, som har til opgave at konfrontere de voldsparate i bandemiljøet, og netop derfor efterlyser de muligheden for at bære skudsikker vest som en del af uniformen.
»Der er en bandekonflikt kørende, hvor de anvender skydevåben og likviderer hinanden og alt muligt. Derfor vil mange af vores operative kollegaer gerne have mulighed for at bære veste hele tiden,« siger formanden for Fyns Politiforening, Per Svanegaard Nielsen, til B.T.
Han suppleres af betjent Thomas Veje:
»Jeg er ikke personligt bange for at tage på arbejde uden vest, men min familie er fuldstændig uforstående over for, at vi ikke kører med vest.«
Ikke desto mindre holder politiledelsen fast.
»Det er vores vurdering, at det behov, der er i øjeblikket – der er udgangspunktet, at vi ikke kører med vest,« siger chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj.
Som så mange andre udenforstående har jeg absolut ingen forudsætning for at vurdere, om situationen lige nu er så farlig, at en skudsikker vest bør være en del af uniformen.
Politiledelsens mulighed for at lave den vurdering er langt bedre.
Men – og her kommer det vigtige – ledelsens mulighed for at vurdere situationen er bare langtfra lige så god som betjentenes.
Det er trods alt betjentene, som har deres daglige gang derude i marken. Det er dem, der møder banderne, ser, hvordan de agerer – i det hele taget er det betjentene, der mærker stemningen derude.
En føling med virkeligheden, som det er umuligt at have, når man sidder bag skrivebordet.
Netop derfor bør ledelsen tillægge medarbejdernes bekymringer afgørende betydning.
Betjentenes mavefornemmelse er trods alt det mest valide input, man som politiledelse kan få. Også mere validt end tal og statistikker.
Så hvorfor denne bedreviden fra ledelsens side?
Måske handler det i virkeligheden om, at også Fyns Politi er præget af den tendens, som har indfundet sig overalt i det offentlige.
Tendensen til i stigende grad at måle, kvantificere og kontrollere alt ovenfra.
Den enkelte medarbejder betros ikke længere det ansvar, det er at foretage en faglig funderet vurdering af en sag eller en situation.
Fagligheden – i dette tilfælde politifagligheden – er med andre ord trængt i baggrunden til fordel for den stramme topstyring, som i denne sammenhæng også lader til at gennemsyre Fyns Politi.
Problemet er måske ikke så meget, at politiledelsen har besluttet, at vesten ikke skal være en del af uniformen på nuværende tidspunkt.
Problemet er primært, at ledelsen med den beslutning fratager den enkelte betjent muligheden for at foretage en egen vurdering af, hvad der er mest fornuftigt at have på.
En vurdering, som den enkelte betjent alt andet lige vil være langt bedre kvalificeret til at foretage.
Det virker måske som en bagatel, men det er et symptom.
Et symptom på en kontrolsyge, som det vil gøre fagligheden og arbejdsglæden i det offentlige godt at få gjort op med.
