Hun er klog og kultiveret. Kan være spids og skarp. Lun og rap i replikken. Og har i 52 år været én, de fleste danskere kunne samles om. Dronning Margrethe.

Men lige om lidt er det slut. Med revserier og underfundigheder.

De vil blive savnet. Men her har vi plukket 25 af de bedste fra Dronningens år som regent.

»Operationen gav naturligvis også anledning til at gøre sig tanker om fremtiden – om ikke tiden var inde til at overlade ansvaret til den næste generation. «

»Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far – vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning. Jeg overlader tronen til min søn kronprins Frederik.«

Hun er stolt af sin søn.
Hun er stolt af sin søn. Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Nytårstalen 2023

»Jeg er uforskammet stolt af mit eget afkom. Det er morsomt at se, at han har den der evne. Han er god til at tale med folk og gå ligefrem. Han kan noget.«

DR 2019

»Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder.«

»Det kan vi ikke være bekendt. Hvis vi ønsker, at det nye år skal blive bedre end det gamle, er her et godt sted at begynde.«

Nytårstalen 1984

»Det er pudsigt, at man i et land som Sverige, hvor afstandene er store, skal skamme sig over, at man flyver. Men man kan jo ikke køre i trillebør fra Malmø til Haparanda, om jeg så må sige.«

Expressen 2019'

Cigaretter har været Dronningens følgesvend i årtier. Lige indtil operationen i foråret.
Cigaretter har været Dronningens følgesvend i årtier. Lige indtil operationen i foråret. Foto: Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg synes, det dejlige ved de her cigaretter er, at de får alle andre til at smage helt håbløst.«

»Som ung røg jeg engelske Virginia-cigaretter, men i det forår, min far døde, gik det op for mig, at de dog var stærkere, end godt er.«

Weekendavisen 2023

»Undskyld, men nu skal jeg ikke være meget sippet, men jeg tror ikke, at vi har gået i skole sammen, så jeg tror ikke, at vi er dus.«

Pressemøde 2015

»Jeg vil i aften komme med en utvetydig opfordring til, at vi alle i Danmark behandler hinanden med respekt.«

»Vi skal træde tættere på hinanden, ikke fjerne os fra hinanden. Vi skal huske, at vi alle er mennesker. Det gælder såvel jøder som palæstinensere.«

Nytårstalen 2023

»Vi har ingen tradition for abdikation i Danmark. At være dronning, det er man for livet. Det er en livsopgave. Sådan har det været opfattet i alle de år, Danmark har været et kongerige. Og sådan mener jeg, det bør være.«

Jyllands-Posten 2010

»Ja, selvfølgelig kunne det være sjovt at besøge Christiania, men selvfølgelig kunne det være sjovest at besøge Christiania, hvis man ikke så ud, som jeg gør. Det svarer lidt til, at man gerne vil være navigatør eller pilot og opdagede, at man var farveblind, så man må opgive den mulighed.«

DR 1984

Dronningen i beklemt selskab med Putin.
Dronningen i beklemt selskab med Putin. Foto: Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg kan huske, at jeg tænkte, han ikke var behagelig. Jeg har aldrig set så kolde øjne i mit liv.«

Weekendavisen 2023 om Putin

»Et ægteskab er lidt af en urtepotte, som to planter skal bo i. Men man skal også passe den jord, de planter skal bo i.«

Berlingske 1989

»Jeg har lagt mærke til, at mange igen har fundet en hobby eller et håndarbejde frem. Det begyndte nok under coronakrisen; men så kunne man ikke holde op igen – det gælder i hvert fald for mig.«

»Man får ro på sig selv, når man sidder med et sytøj eller har noget andet mellem hænderne; det gælder for alle aldersgrupper.«

Nytårstalen 2023

»Det er ikke så meget et spørgsmål om, om robotter kan samle ting op. Det er et spørgsmål om ikke at smide ting. Og det gælder os alle sammen, at vi ikke skal det. Som for eksempel skod og den slags. Nu hører jeg til dem, der ryger uden filter, så det forsvinder, næste gang det regner.«

Dronningen og robotten.
Dronningen og robotten. Foto: Ritzau Scanpix
Vis mere

B.T. 2021

»Vi skal nok passe på, at vi ikke af misforstået beskedenhed kommer til at ligge under for den såkaldte Jantelov og dens 'du skal ikke tro, du er noget'. Vel er den meget dansk, men den er farlig, hvis den ender med at gå os i blodet.«

Nytårstalen 1987

»Jamen, jeg vil da egentlig gerne huskes for, at hun gjorde sig umage, og at det battede.«

Bogen 'Mit liv i billeder'

»De skal ikke skifte religion eller spise noget andet. Det drejer sig ikke om frikadeller. Det drejer sig om at tilpasse sig det land, de er kommet til.«

»Jeg tror ikke, man behøver at gå i detaljer. Jeg tror godt, at alle er klar over, hvad det er for handlinger, man må give køb på, når man kommer til et fremmed land.«

Pressemøde 2015

»Man ville ikke dø af min mad, men jeg er ikke sikker på, at man ville overleve min kørsel.«

Politiken 1996

»Jeg er ekstremt bange for at blive tante-agtig. Jeg tror nok, at der bor egenskaber i mig, der kunne gøre, at jeg blev en kedelig gammel moster, hvis jeg ikke passer på.«

B.T. 1990

»Man vågner den 24. februar og får at vide, at russerne har angrebet Ukraine og vælter ind. Og de tror, de kan tage det hele, bare sådan. I første omgang tænkte man, at det bliver Ukraines endeligt, det kan de ikke holde til. Men det kunne de. Det gør stort indtryk på mig, at der er folk endnu i dag, som ikke vil lade sig tromle ned. Det minder om finnernes reaktion i Vinterkrigen. Et folk, der siger nej, selvom de synes underlegne,«

Weekendavisen 2023

Med søster Benedikte.
Med søster Benedikte. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Alle pletter hjemsøger mig. Det gør de stadigvæk, mens ikke én plet tør nærme sig Benedikte. Det gør de bare ikke, de holder sig væk.«

Bogen 'Tre Søstre' 2008

»I farens stund holder vi sammen, det ligger dybt i os mennesker, det falder os også naturligt her til lands. Denne gang skal vi vise sammenhold ved at holde afstand.«

Tv-tale til nationen 2020

»Når folk taler om, at jeg ikke må sige noget, så glemmer de, at jeg godt må tænke noget. Jeg må jo tænke, hvad jeg vil, som alle og enhver.«

»Jeg skal bare lade være med at sige alt, hvad jeg tænker. Det kunne godt være, at mange mennesker skulle det en gang imellem!«

Det Fri Aktuelt 1988

»Alle ønsker sig vel indimellem at være en flue på væggen. Forudsat altså, at der ikke kommer nogen og basker til en.«
Information 1990

»Jeg ser ikke væk fra døden, jeg bøjer ikke udenom, men jeg tænker ikke meget på det. Og så er der jo det ved døden, at det under ingen omstændigheder er i ens egne hænder.«

Weekendavisen 2023

»GUD BEVARE DANMARK – GUD BEVARE JER ALLESAMMEN.«

Nytårstalen 2023

Hør seneste afsnit af 'Kongehuset bag kulissen' her: