Kinderne blev røde, tårene pressede sig på og han måtte holde sig for munden. De store følelser strømmede igennem skuespiller og teaterchef Jens Albinus lørdag aften, hvor årets Reumert blev uddelt for 19. gang. Men faktisk var det ikke ham selv, der var i centrum - det var hans hustru, Marina Bouras, der tog en af aftenens prestigefyldte priser.
»Det var en virkelig stor aften. Jeg har selv været nomineret og har vundet før, men det her overgår det med længder. Både som familie og som arbejdsfællesskab var det en kæmpestor aften. Jeg blev meget rørt, og det løber jo sammen i mange ting, som vi har arbejdet i retning af i mange år,« siger Jens Albinus.
Reumert-prisen hædrer de bedste præstationer indenfor dansk scenekunst. Og det var Marina Bouras, der modtog prisen for Årets Kvindelige Hovedrolle for sin rolle Medea i stykket 'Ren' på Husets Teater.
»Jeg er ovenud lykkelig og super fantastisk glad. Det kan bare ikke blive større for mig. Jeg er halvt græsk og halvt dansk, og så vandt jeg for en rolle i et græsk stykke på et dansk teater, hvor min mand endda er chef og instruerede stykket. Det kunne ikke blive større,« siger Marina Bouras til BT.
Jens Albinus er kunstnerisk leder for Husets Teater og har instrueret stykket.
»Det er et stort skridt på vejen, at vi (Husets Teater, red.) bliver set. Det her med at vi prøver at lave stort skuespil helt tæt på, der fik vi lagt en grundsten i går (lørdag, red.),« siger Jens Albinus.
Marina Bouras kalder rollen som Medea for en 'drømmerolle' og påpeger, at teksten er over 2.000 år gammel.
»Det er jo ret vildt, at så gammel en tekst kan være så relevant,« siger Marina Bouras, der afslører, at prisen blev fejret med manér:
»Det kan du bande på, jeg har også lidt tømmermænd. Men det er ikke de dårlige af dem. Man vågner op og tænker – gud, er det virkelig rigtigt? Så vi fester lidt videre i dag.«
Vinderen selv ved endnu ikke, hvor den flotte statuette, der er skabt af den danske billedkunstner John Kørner, skal placeres i hjemmet.
»Lige nu står den bare på bordet ved siden af papiret, hvor der står ’Årets kvindelige skuespiller.’ Det er stort at stå op til og stort at få lov at få den ære i sit liv,« siger Årets Kvindelige Hovedrolle, hvis mand er mere sikker på, at den skal stå fremme hos familien i en tid:
»Jeg tror, vi skal kigge på den et stykke tid og have den stående, så om vi om nogle måneder også kan kigge på den en grå oktoberdag.«
