Danmark er blevet et så attraktivt land at begå indbrud i, at rumænske kriminelle hjælper landsmænd herop med netop det formål. Rumænerne står nu for op imod halvdelen af indbrudskriminaliteten i Danmark, vurderer politiet.

I forvejen er det foruroligende, at Danmark topper de internationale indbrudsstatistikker. Og bekymringen bliver næppe mindre af, at politiet nu kan konstatere et mere raffineret mønster i den omfattende kriminalitet:

Udlændinge – typisk rumænere og romaer slår sig ned i Danmark og gør det let for landsmænd at komme herop på effektive indbrudstogter, blandt andet ved at skaffe boliger, biler og udpege de områder, der skal plyndres. Det skriver Berlingske.

»De bor typisk på billige vandrehjem, og vi ser eksempler på, at nogle har gjort det i flere år. Her etablerer de sig og hjælper bekendte hjemmefra med at komme herop for at begå indbrud,« forklarer Karl Erik Agerbo, politiinspektør og leder af Task Force Indbrud.

»De personer har et godt kendskab til Danmark og kan anvise både det ene og det andet. Vi ved også, at spejdere har undersøgt infrastruktur og politistationernes beliggenhed. Jo, der tegner sig et ret tydeligt mønster,« siger han.

Mønstret bygger Task Force Indbrud, som dækker hele Sjælland, på efterforskning i en række sager, herunder den såkaldte six-pack-sag, som begynder i morgen ved Retten i Lyngby. Sagen begyndte sidste efterår med et usædvanligt tip fra et postkontor i København. Postarbejderne havde længe undret sig over, hvorfor en gruppe yngre, rumænske mænd jævnligt sendte store flyttekasser hjem.

Politiet undersøgte kasserne, som stadig stod på posthuset, og fandt computere, iPads og andre dyre sager. En af rumænerne blev anholdt, og i hans lomme fandt politiet et nøglekort til Hotel Continent på Nørrebro i København. Her boede han på et lille værelse sammen med fem andre mænd, som også kommer fra byen Tulcera i det østlige Rumænien. De er ifølge anklageskriftet alle tiltalt for organiseret indbrudskriminalitet.

Sagen kaldes six-pack-sagen, fordi der ganske enkelt var tale om, at seks rumænere sendte pakker hjem. Task Force Indbrud giver gerne sagerne den slags fængende navne.

At indbrudsforbindelsen mellem Rumænien og Danmark foregår systematisk underbygges af yderligere to sager. De mistænkte i den ene af disse sager boede ligeledes på Hotel Continent og kommer også fra Tulcera. De blev overvåget, og deres telefoner blev aflyttet. Én af dem blev på et tidspunkt ringet op af en rumæner:

»Er der plads på holdet?,« spurgte vedkommende.

Derudover har politiet blandt andet kunnet konstatere, hvordan nye folk er blevet vist rundt i Storkøbenhavn og for eksempel har fået anvist, hvordan billetautomaterne på togstationerne fungerer.

Gennem overvågning i den anden sag opdagede Task Force Indbrud, at en af rumænerne ofte mødtes med en tredje gruppe rumænere, som lejede sig ind i en villa på Slotsherrensvej i Islev i København. Den tredje gruppe blev også overvåget og anholdt for omfattende indbrudskriminalitet.

Michael Ask, politiinspektør og chef for Nationalt Efterforskningscenter (NEC), ser især mønstret på Sjælland, men det findes også i resten af landet. Politiet ser blandt andet rumænere komme herop på rekognoscering.

»Vi ser også, at rumænere, som har boet her i flere år, tjener penge på at hjælpe med logistikken i forbindelse med indbrudskriminalitet: De finder en bolig til nogle, som kommer herop. De skriver måske under på en lejeaftale, eller hvad det ellers kan være,« fortæller Michael Ask til Berlingske.

Men der sker tilsyneladende også andre skift i den omfattende indbrudskriminalitet. Nye tal fra Task Force Indbrud viser, at der var 38.830 anmeldelser om indbrud på Sjælland i 2013, herunder 21.009 indbrud i kategorien private boliger. Hårdest ramt er København og Nordsjælland.

Tidligere har Task Force Indbrud vurderet, at organiserede danske kriminelle stod for cirka 30 til 35 procent af alle indbrud. At de lokale indbrudstyve stod for 25 til 30 procent. Og at omrejsende indbrudstyve stod for 30 til 35 procent.

»Men det tror jeg ikke holder længere. Jeg tror, at de omrejsende kriminelle står for op imod 50 procent af de indbrud, der bliver begået i øjeblikket. Og langt størstedelen er rumænere. Vi ser en del litauere i Danmark, men de opererer mere i den vestlige del af landet. Og så har vi i år set en del chilenere, som begår indbrud,« fortæller Karl Erik Agerbo.

Hvorfor chilenere pludselig dukker op i forbindelse med indbrud på Sjælland, kan politiinspektøren ikke svare på. Til gengæld forklarer han, at der er markant forskel på, når politiet tager rumænere på fersk gerning.

»Rumænerne ved godt, hvornår der ikke er grund til at gøre modstand – for eksempel når politihunden står lige foran dem. Chilenerne forsøger under alle omstændigheder. De prøver at stikke af og begår endda vold mod tjenestemænd,« siger Karl Erik Agerbo.

Rumænere på indbrudstogt i Danmark opholder sig gennemgående i landet i et par uger. I løbet af den tid begår de flest mulig indbrud. De arbejder sig typisk gennem villakvarterer i hold på tre-fire personer. Knækket begås ofte ved at bryde et vindue op med blot en skruetrækker og et lille koben. Det er ikke svært. Det vanskelige er ikke at blive opdaget. Hjemmerøverier forekommer særdeles sjældent.

Hvad angår tyvekosterne, holder de udenlandske tyve sig til kontanter, smykker, sølvtøj, iPhones, iPads og andet, der er nemt at putte ned i en rygsæk.

Det blev for nylig opgjort, at Danmark i 2012 var det EU-land, som var næsthårdest ramt af indbrud – kun overgået af Grækenland. Det skyldes ifølge politiet en kombination af, at danske hjem sjældent sikres – selv langs Strandvejen er det usædvanligt, at folk har for eksempel store hegn omkring deres huse. At danskere ofte har mange dyre ting i hjemmet. Og at indbrud typisk straffes mildt med 30 dages fængsel og eventuel udvisning.

»Hvis man kommer fra den fattigste del af Rumænien, er det nærmest luksus at komme i et dansk fængsel: Man får tre måltider om dagen og tjener oven i købet penge,« konstaterer Michael Ask fra NEC.

Rumæniens ambassadør i Danmark, Viorel Matei Ardeanu, har ikke ønsket at lade sig interviewe, men i en e-mail betoner han, at hovedparten af de rumænere, som opholder sig i landet, respekterer dansk lov. Dog har den rumænske regering udpeget en særlig attaché på ambassaden, som fra 1. maj i år får ansvaret for samarbejdet med dansk politi.

»Som jeg har nævnt under mine diskussioner med ledelsen i det danske politi, støtter jeg bestemt den rette håndhævelse af loven i det tilfælde, at en rumænsk borger har begået kriminelle handlinger,« skriver han.

Det hører med til det samlede billede af den indbrudskriminalitet, som Task Force Indbrud skitserer på Sjælland, at en stor del af de mange forbrydelser trækker tråde til rocker- og bandemiljøet.

»Vi har efterhånden kørt ret mange af den slags sager. Ofte er det perifere personer i rockerkredsen, som begår indbruddene. De går typisk efter designmøbler og designlamper. Det skyldes nok, at de har gode afsætningsmuligheder. Det siger næsten sig selv, at rumænere ikke kan komme af med Ægget,« siger politiinspektør Karl Erik Agerbo.

Politiet ved, at de kriminelle flittigt læser boligannoncer. Og at 360 graders-visninger af huse fyldt med dyre danske designklassikere fungerer som kataloger, som indbrudstyve kan plukke løs af. Sådan fungerer det i princippet på hele Sjælland.

»Men der er steder, hvor der er flere designmøbler end andre. Der er knap så mange på Vestsjælland som herovre,« siger Karl Erik Agerbo og slår hovedet bagover i retning af Gentofte Sø, der ligger nær Task Force Indbruds base på Station Syd i Gentofte.