Erdogans jagt på politiske modstandere er nået til Danmark.
Siden det tyrkiske militær i sommeren 2016 forsøgte at kuppe regeringen, har Tyrkiets præsident Recep Erdogan kørt heksejagt på tilhængere af hans tidligere makker Fethullah Gülen – den såkaldte Gülen-bevægelse – og sendt over 50.000 mennesker i fængsel.
Det viser sig nu, at en dansk-tyrker har angivet fem personer bosiddende i Danmark til Tyrkisk politi, anklaget dem for at have forbindelse med Gülen-bevæglesen. Det skriver Berlingske, der er kommet i besiddelse af en række retsdokumenter, der for første gang kaster lys over, hvordan oplysninger modtaget fra informanter via den såkaldte ’stikkerlinje’ rent faktisk bruges til at efterforske personer bosiddende i Danmark.
I sommeren 2016 ringede en dansk-tyrkisk mand til tyrkisk politi og angav seks personer, hvoraf mindst fire af dem bor i Danmark. De er danske statsborgere, hvor flere af dem endda er i familie med den dansk-tyrkiske anmelder.
Manden forklarede, at de havde forbindelse til Gülenbevægelsen, og han blev senere afhørt på et sikkerhedskontor i det centrale Tyrkiet, hvorefter de tyrkiske anklagemyndigheder undersøgte personerne nærmere.
Berlingske har været i kontakt med de anklagede, som i værste fald risikerer at ryge i tyrkisk fængsel.
Den ene, Kubilay Altan, der er svensk statsborger, men som har boet de sidste fire år i København med sin kone og børn og har dansk pas, er naturligvis fortørnet over situationen.
»Det her betyder, at hverken jeg eller mine børn tør tage til Tyrkiet og besøge vores familie,« siger han.
En anden, den dansk-tyrkiske journalist Hasan Cücük siger:
»Hvis vi virkelig er terrorister, som Erdogans tilhængere mener, så kunne de jo bare anmelde os til dansk politi.«
Den dansk-tyrkiske anmelder erkender overfor Berlingske, at han er blevet afhørt af tyrkisk politi, men at han nægter at have angivet de seks personer som medlemmer af Gülen-bevægelsen, hvilket han gør klogt i for, det er i strid med dansk lovgivning, skriver Berlingske videre.
Ifølge juridiske eksperter er det ulovligt at angive personer bosiddende i Danmark til fremmede magter. Benytter man sig af Erdogans ’stikkerlinje’, gør man sig skyldig i at hjælpe en fremmed magt med at spionere mod personer bosiddende i Danmark.
Hverken den tyrkiske ambassade i Danmark eller udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har haft lyst til at kommentere på Berlingskes artikel. Den religiøse rådgiver på den tyrkiske ambassade har tidligere sagt til Kristelig Dagblad, at de indsamler oplysninger om personer på dansk jord, hvilket Tyrkiet hurtigt officielt tog afstand fra.
Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen vil have Anders Samuelsen til at tage kontakt til Tyrkiet og mener, at de er gået langt over grænsen med at overvåge danskere.
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofoed kalder det ’vildt at et land som Tyrkiet i det 21. århundrede har en stikkerlinje’.
Professor i strafferet ved Københavns universitet Jørn Vestergaard mener, at sagen sætter den danske regering i et stort dilemma. Tyrkiets undersøgelse af danskere strider mod folkeretten, men samtidig er man dybt afhængig af at bevare et godt forhold til Tyrkiet, der har en central rolle i den europæiske flygtningeaftale.
