Der er penge på vej til investorerne i Norden.

Det danske rederi har netop præsenteret friske regnskabstal for årets første kvartal, og her fremgår det, at selskabet har planer om at udlodde ekstraordinært udbytte.

Udbyttet lyder på 2 kr. pr. aktie og forventes at være tilgængelige på investorernes konti den 30. april 2024.

Læs også: Sådan fungerer udbytter

Foruden at forkæle investorerne via udbytte, sætter rederiet også gang i et aktietilbagekøbsprogram på 145 mio. dollar. Tilbagekøbsprogrammet starter i morgen, den 26 april.

Aktietilbagekøb betyder, at et selskab bruger penge på at købe dets egne aktier tilbage i markedet. Det er forenklet sagt en måde at sende selskabets indtjening videre til aktionærerne på.

Læs mere om aktietilbagekøb her.

Boligejere landet over venter utålmodigt på, at renterne begynder at falde. Hvad skal der til for, at det sker, og er der en udvej, hvis renterne forbliver høje? Få svarene i denne episode af B.T.-podcasten 'Spar Kassen'.

Du kan også finde det i din podcast-app.

Artiklen er oprindelig udgivet hos Euroinvestor.