Hvornår er man gammel? Før i tiden satte man lighedstegn mellem det at være pensionist og det at være gammel. Sådan er det vist ikke længere. I denne uge har vi kunnet læse og høre om pensionister, der er vendt tilbage til arbejdslivet, simpelthen fordi de savnede at være aktive og have kollegaer. Jeg bliver helt lykkelig af den slags historier, for det kan måske også gøre op med den der tankegang om, at vi først skal til at nyde livet, når vi træder ud af arbejdsmarkedet. På den måde har vi fået skabt et modsætningsforhold mellem det at arbejde og det at nyde livet.
At leve af det, man elsker at lave, er en luksus, men jeg synes også jeg har nydt livet i de perioder, hvor jeg har måttet lave det, jeg kalder rugbrødsarbejde. Og nu viser det sig også, at de ældre ikke er spor bange for rugbrødsarbejde. De vil bare gerne have noget at stå op til. Til gengæld kan de tillade sig at være kræsne…sige nej til weekendarbejde eller fysisk belastende arbejde. Det er helt i orden. Jeg glædes blot ved, at virksomheder finder plads til at beskæftige nogle mennesker, der stadig har en masse at byde på. Flere af disse ældre udfører endda opgaver, som kræver en ekspertise og erfaring, som yngre ikke nødvendigvis kan konkurrere med.
Og så er der en bonus at hente for dem, der er aktive: De holder sig bedre! Eksempelvis mødte jeg i går en gammel kollega, som i en høj alder valgte at omstille sig fra et job på en TV kanal i krise til et job som kaptajn på kanalrundfarten i København. Han har rundet 60 og så fantastisk ud. Et andet godt eksempel er frisør Gun-Britt, som jeg var så heldig at arbejde sammen med for nylig. Jeg var ved at falde død om, da hun sagde, hun var 62. Udover at være efterspurgt i hele verden, fordi hun kan sit kram, så ser hun jo rasende godt ud. Og jeg tror, der er en sammenhæng mellem det og hendes aktive virke.
Jeg tror til gengæld, det kan være farligt at fortsætte som f.eks selvstændigt erhvervsdrivende, hvis man allerede har taget beslutningen om at trække sig tilbage indenfor nogle år. For når først beslutningen er taget, så begynder afviklingen:
Butiksfacaden bliver ikke lige malet (vi sparer de penge, for vi skal jo alligevel stoppe om 3 år). Hjemmeside gider man ikke interessere sig for (det når vi alligevel ikke at få sat os ordentligt ind i). Kursus gider man ikke tilmelde sig (vi ved jo hvad der virker…det har kørt godt i så mange år nu). Og langsomt dør forretningen. Det er måske lige meget, hvis man alligevel skal trække sig tilbage, men det udelukker også, at man kan ombestemme sig. Afviklingen er allerede en realitet.
Sidder du nu selv er pensionist og synes, at det faktisk kører helt fint for dig, så tjek lige dig selv. Der er ikke noget værre end at tale med en, der ikke kan lave aftaler i næste uge, for ”der skal jeg til tandlæge tirsdag, og torsdag går jeg til gymnastik”. Hvis det er hvad du kan overskue på en uge, så er det tid til – om ikke at reagere - så i hvert fald acceptere, at du er blevet gammel.
Ugens brev
Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.
